Lørdag d. 8. november 2025 kl. 10.00 - 15.00
i aulaen på Korskildeskolen, Korskildevej 2 A, Brøderup
Sædvanen tro holder vi Arkivernes Dag i begyndelsen af november. Årets udstilling er lavet i samarbejde mellem Fladså Arkiv og Lokalhistorisk Forening i Fladså.
Arrangementet afvikles lørdag den 8. november 2025 i tidsrummet 10.00 - 15.00. I år er temaet "Set i avisen - fra lokalområdet". Hvad er der sket i vores "gode, gamle Fladså Kommune" fra omkring 1950 til og med 1990'erne. Alle medarbejderne i Fladså Arkiv har bladret aviser igennem og har fundet mange forskellige og spændende artikler, som vises frem.
Vi lægger en del aviser op, så man selv kan studere dem. Desuden kan man som altid købe arkivets lokalhistoriske bøger, bl.a. en række særtryk om bestemte emner eller steder i Fladså Arkivs område.
Har man spørgsmål vedrørende slægtsforskning/ejendomshistorie (herunder tingbøger), har vi også stor viden indenfor dette.
Arkivet er som altid vært ved en kop kaffe og lagkage – og det er ganske gratis.
Der vil også være mulighed for at aflevere arkivalier og billeder, der kan have vore efterkommeres interesse. Det kan være foreningsprotokoller, personarkiver, historier o. lign. Hvis du er i tvivl, om det har interesse, er arkivets medarbejdere behjælpelige med sorteringen.