Bredeshave, Strandvejen 11
Bredo von Munthe af Morgenstjerne, ejer af Bækkeskov fra 1741 til 1757, var glad for sit jordstykke ved stranden. På grunden lå et lille hus kaldet "Bredos Haugehus" (havehus). Her lå en slags planteskole, og her boede gartneren. Bredos Haugehus blev udvidet med tilliggende jordstykker. Bredo von Munthe af Morgenstjerne døde i 1757. Sønnen Otto Kristoffer overtog Bækkeskov i 1759, og han oprettede i 1782 Bredeshave ladegård. Bredeshave blev drevet som avlsgård under Bækkeskov ved avlsmænd og forvaltere indtil 1802, da Bækkeskov's daværende ejer Baron Charles August Selby solgte gård og gods til forpagteren på Nysø, G. J. Røby. Bredeshave var den første gård, hvor den amerikanske svingplov blev taget i brug til stor forundring for de omkringboende.
Bredeshave Teglværk
I sommeren 1876 blev der opført et teglværk ved Bredeshave, og det var på dette teglværk, at de 5000 mursten, som proprietær Münster skænkede til Sct. Peders Kapel, blev fremstillet. Murstenene er i regnskabet over opførelsen af kapellet sat til 120 kr. Teglværket afsatte årligt 6-700.000 mursten, 80.000 drænrør samt krybbesten og gulvfliser. Teglværket beskæftigede året rundt en bestyrer og ca. 15 arbejdere, så vidt muligt på akkord. Teglværket er for længst nedlagt.
Den kongelige Skole i Snesere, Bårsevej 4
Tavlen på skolebygningens mur fortæller på latin, at ”Denne skole tillige med 240 lignende har jeg i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til at underholde 12 ryttereskadroner”. Den kongelige lov blev udstedt i 1721, men skolen i Snesere blev først opført og taget i brug i 1724. I 1857 blev skolen nedlagt, og bygningerne er siden brugt til udlejning som beboelse. Udhusets 2 x 4 døre fører ind til fire brænderum og fire lokummer og viser således, at den gamle skole i en lang periode har rummet fire lejemål – fire familier har samtidig boet i den gamle skole, så der har ikke været megen plads at røre sig på.
Engelholm, Engelholmvej 1
Engelholm er oprettet til herregård af den lille by Skovbygaarde og fire gårde i Store Røttinge by i forbindelse med det kongelige udsalg af det tidligere vordingborgske ryttergodsdistrikt i september 1774.
Ejendommen blev købt af Hans Pedersen, der i 1773 giftede sig med enken Inger Engel fra Vordingborg. I årene 1781-1785 opførte Hans Pedersen en smuk ny hovedbygning og opkaldte i den forbindelse godset efter sin hustru. Det blev navngivet Engelholm (indtil da havde det heddet Schoubyegaard). I 1830 købte postsekretær, senere etatsråd Benjamin Wolff "Engelholm", og godset har siden da været ejet af slægten Wolff/Wolff-Sneedorff.
Justitsråd Wolff var sogneforstander 1841-1844, forpagter Crone på Engelholm var 1860-1868 sognerådsformand, og det samme var kammerjunker Wolff-Sneedorff 1871-1877, alle tre i Snesere kommune.
Gjøngehuset, Strandvejen 13
Gynge-, Gjønge- eller Gøngehus kan antyde, at her har boet efterkommere af gjøngerne fra Svenskekrigene 1657-60. I 1729 begravedes en "Peder Pedersen Gjønge", og i 1756 var en "Jacob Gjønge" fæster (lejer) af huset, der hørte under Bækkeskov. Men da den tidligere "Gynge-" eller "Gjøngemose" ved Bredeshave var en stor ellemose, der bestod af gynge- eller hængesæk (hængesæk er et lag af mosser, der hviler på vand), kan husets navn godt tilskrives mosen, og ikke nødvendigvis gjøngerne.
Gjøngehuset. Foto: Fladså Arkiv.
Hellig-Kors Kilde
På marken, der hører til Karlshøj 42 (mellem Korskildevej og hovedvejen, syd for Brøderup Ungdomsskole), ligger Hellig Kors Kilde ca. 50 m fra hovedvejen. Kilden er et åbent væld omsat med store sten og omgivet af en mængde fugtigbundsplanter og græsser. Den meget vandrige kilde har gennem en rørledning afløb til en dalsænkning mod sydøst. Vejen gik i gammel tid fra Brøderup direkte til kilden og videre mod nord. På bakken ”Korshøj”, nordøst for vejen stod tidligere et kruciffiks, der viste vej til kilden. Kilden omtales som en meget besøgt lægdomskilde.
Husflidsskolen-i Snesere, Brøderupvej 23
Husflidsskolen startede sit virke i efteråret 1872 i Snesere Sogns Fattiggård i Brøderup. Der undervistes bl.a. i kurve, børste- og kostebinding, træarbejder, drejning, løvsavning og bogbinding. Undervisningen i husflidsskolen var først og fremmest rettet til de unge mænd – men rundt omkring i hjemmene var flittige hænder af begge køn ivrigt i gang med husflidsarbejder. Om sommeren udstilledes vinterens arbejder på Fattiggården. I 1881-82 talte husflidsforeningen 131 bidragydende medlemmer. Senere holdt husfliden til i Snesere Husflidsskole, som lå hvor motorvejen nu krydser Brøderupvej. Til sidst stod bygningen ubeboet og forladt. I begyndelsen af 1986 blev den revet ned, men mindet om den og husflidsarbejdet vil leve videre.
Marjatta - boinstitution, Strandvejen 15
Lokalinstitutionen Marjatta begyndte sin virksomhed omkring 1960 ud fra østrigeren Rudolf Steiner's åndsvidenskab. Rudolf Steiner's holdning var, at menneskets åndelige væsen ikke kan være sygt - men at kroppen kan være et dårligt instrument for sjælen. Marjatta og de tilknyttede afdelinger i Snesere (beskyttet værksted) og Næstelsø (bofællesskab) er rammen om en meningsfuld tilværelse for beboerne, der kan beskæftige sig med landbrug, gartneri, sølvsmedearbejde samt fremstilling af musikinstrumenter og legetøj.
Oldtidsvejen ved Broskov
Hvis vi fra Broskovvej går ad en markvej, langs et frugthegn, kommer vi til Oldtidsvejen. (Brug øjnene godt, vejen kan være lidt svær at finde). Den stenbyggede vej fører over en eng langs Hulebækken. I Storkeskoven lige nord for engen ligger seks bevarede hulveje, hvis spor røber, hvordan hulvej efter hulvej er blevet skiftet ud efterhånden, som de blev for opkørt og for ufremkommeligt et morads. (En hulvej er en vej med skrænter på begge sider.) Vejsporene løber vifteformet sammen ved bakkens fod, hvor stenvejen fører ud over engen.
Oldtidsvejen er et velbevaret vejanlæg fra romersk jernalder (ca. år 400 e.Kr.) delvis dækket af et vejanlæg fra middelalderen (ca. år 1300).
Oldtidsvejens ældste del er anlagt i en teknik og med en præcision, der leder tanken hen på indflydelse sydfra fra det romerske samfund. Broskovvejen er blevet betegnet som den mest solide og omhyggeligt byggede oldtidsvej i Norden. I vejbelægningen er fundet sten med skålgruber fra bronzealderen.
Vore forfædre gik, red og kørte ikke altid den nærmeste omvej for at undgå fugtige og sumpede områder. Det skete, at de byggede solide vejanlæg, der har klaret sig igennem næsten 1600 år. Oldtidsvejen er ikke anlagt af en sølle træl og middelaldervejen ikke af en ussel fæstebonde, der må have stået indflydelsesrige personer bag vejanlægget.
Skibsbro ved Tappernøje gl. Kro
I begyndelsen af 1800-årene fandtes her en skibsbro, hvorfra bl.a. ejerne af godset "Engelholm" udskibede korn og brænde. Meget tyder på, at der også i århundrederne forud har været skibsbro her.
Skovbygaarde
I slutningen af 1600-tallet nævnes i kirkebøgerne stadig Store og Lille Skovbygaarde. Ifølge Engelholms fæsteprotokol blev Store Skovbygaard nedrevet i 1775 og Lille Skovbygaard i 1780. Store og Lille Skovbygaarde dækkede hele ”Peterslund”, en del af ”Espegaard” samt ca. 60 tdr. land inddraget under Engelholm. En stor del af området var dækket af skov. ”Peterslund” er frasolgt Engelholm (før 1858). ”Espegaard” blev opført af Engelholms første ejer, Hans Pedersen, til dennes stedsøn, Johannes, omkring 1780.
Sparresholmshuset ved Stranden
På sydsiden af Sjoltevej lige ved Strandvejen lå "Ledvogterhuset" eller "Sparresholmshuset". Sit første navn fik huset, fordi der her var anbragt et led til at lukke for vejen, der førte til Sjolte. "Sparresholmshuset" kaldtes det, fordi det hørte under godset "Sparresholm". Huset blev benyttet af Sparresholms herskab, når det om sommeren badede fra stranden. Der var indrettet en lille beboelse for opsynsmanden og hans familie. Desuden var der et større værelse med køkken og spisekammer for herskabet, der gerne drak te inden hjemturen til Sparresholm.
"Sparresholm" hed i middelalderen "Paddeborg". Det har haft et utal af skiftende ejere. En del af godset har tilhørt kronen 1365-1410 (kong Valdemar og dronning Margrethe d. 1.).
Tappernøje gl. Kro, Strandvejen 9
Tappernøje Kro (oprindeligt skrevet "Tappe Nøje Krug") var muligvis afløseren for en uprivilegeret kro, der lå ved Helledes Møllebro. Tappernøje Kro brændte omkring 1740 og blev ikke genopbygget før i 1775 af landsdommer Bredo von Munthe af Morgenstjerne til godset "Bækkeskov", der havde købt dén og Even By i 1762. Den første kromand efter branden var Jørgen Frederik Johansen Koefoed, der også var portmand i "Vildtbanehuset ved Tappenøje". Den næste kromand skød sin kone, ved et uheld eller planlagt, ja, det vides ikke. Kroen blev nedlagt Mikkelsdag 1826, da den "Ny Tappenøje Kro", bygget af Bredeshave's ejer, Heinrich Christian Vallentiner, blev taget i brug ved den nye Københavns-hovedlandevej. To år senere brændte den oprindelige krobygning ved Stranden. Udbygningerne blev reddet og indrettet til beboelse for smeden ved Bredeshave Avlsgård.