Bækkeskov Gods, Bækkeskov Alle 1

Bækkeskov er et meget gammelt herresæde. Landsbyen Bækkeskov omtales allerede i år 1320. Landsbyen blev afbrændt i 1658 under svenskekrigen 1657-1660. Bækkeskov's første ejere er ubekendte. Den første kendte er Hr. Peder Fynbo fra omkring år 1600.

Den mest kendte af Bækkeskovs ejere er landsdommer Knud Ahasverus Becker (søn af en færgemand fra Hvalpsund), der den 12. august 1738 blev overfaldet og dræbt af godsets bønder. Af drabsmændene dømtes 11 mænd til døden ved halshugning, 4 mænd til at arbejde i lænker på Bremerholm (Københavns Flådestation), og 5 kvinder havnede i tugthus (fængsel).

Fredag den 12. august 1988 på 250-årsdagen for bondeoprøret på Bækkeskov gods og drabet på Bækkeskovs ejer blev der i Bækkeskov's park afsløret en mindesten for den voldsomme begivenhed. Mindestenen blev sat af den daværende godsejer Børge Hinsch, der i denne specielle anledning åbnede godsets park og dermed gav et par hundrede af egnens beboere mulighed for at overvære mindestensafsløringen. Mindeaftenen var arrangeret i samarbejde med Fladså Arkiv. Der var lagt et meget flot program for aftenen. Desværre viste vejrguderne sig fra sin meget våde side. Aftenen nærmest druknede i øsende regn, men mindestenen blev afsløret.

Yderligere oplysninger om "Bækkeskov", kan findes i "Danske Herregaarde ved 1920" skrevet af S. Nygaard og udgivet på Henrik Koppels Forlag.

Bækkeskovstræde

I 1934 blev der på begge sider af Bækkeskovstræde fordelt 10 statshusmandsbrug - alle udstykket fra Bækkeskov's store herregårdsmarker. De nye brug var på 12-15 tdr. land, en god størrelse på datidens familiebrug. Begyndelsen af 1930'erne var krisetid, også for det danske landbrug, men på trods af landbrugskrisen var udstykninger i Bækkeskov og i andre dele af Danmark et forsøg på at komme datidens arbejdsløshed til livs. Nybyggerne på de udstykkede Bækkeskovjorder havde strenge år, ofte med et bijob ved siden af arbejdet på statshusmandsbruget. Men de klarede sig. Nu er tiden og udviklingen i landbruget løbet fra husmandsbrug på 10-15 tdr. land. I et af statshusmandsbrugene på Bækkeskovstræde drev Fritz Jørgensen, der digtede Flintemosesangen, landbrug.

Bøgesø Kirke

Bagved Bøgesøvej 2 – 6 lå Bøgesø Kirke fra ca. 1370. Den blev lukket i 1551 og nedrevet i 1556. Materialerne fra kirken skulle anvendes ved Everdrup Kirke.

Bøgesø Købmandshandel

På Jernbanevej 1 var der høker/købmandsforretning i hvert fald fra før århundredeskiftet (i 1900) til 1982.

Bøgesø Station

På Jernbanevej 2 ligger den tidligere Bøgesø Station på Næstved-Præstø-Mernbanen. Den var i brug fra 1900 – 1961.

Everdrup by

I årenens løb har der i Everdrup været bageri, konditori, fotograf, tre købmandsforretninger, brugsforening, telefoncentral, fire skolebygninger, fattiggård/alderdomshjem, smed, frisør, Tatol-udsalg, sparekasse, jordemoder, læge, slagter m.m.

Everdrup Cigarfabrik

På Everdrupvej 7 var der cigarfabrik fra omkring 1915 til ca. 1950. I sine velmagtsdage beskæftigede den 40 medarbejdere. Den tyske besættelse af Danmark bevirkede råvaremangel, men efter krigen nåede fabrikken på ny at komme i gang med 22 medarbejdere. Tiderne ændrede sig. At fortsætte ville kræve store investeringer, hvorfor fabrikken, i takt med den naturlige afgang af medarbejdere, langsomt men sikkert lukkede ned for produktionen.

Everdrup Kirke

Kirkens alder er usikker. Koret og vestforlængelsen er nok rejst i 1300-tallet.

Everdrup Lund

Skoven tilhører godset Gisselfeld.

Everdrup Pogeskole

På Kildebakken 29, hvor Robert Malling og senere Ulla Malling havde købmandsforretning, lå Everdrup Pogeskole (nu nedrevet) fra omkring 1860 – 1919.

Everdrup Samlingshus

ligger på hjørnet af Everdrupvej og Lunden (Everdrupvej 20). Det blev opført i 1893.

Evers Kilde

I en privat have på Kildebakken 14 findes den stadig meget vandrige kilde, der er brøndsat omkring 1912. Beboerne i Everdrup har tinglyst ret til at hente vand i kilden. Evers Kilde har gammelt ry som lægedomskilde.

Kong Ever

Cementskulpturen, der forestiller Kong Ever, midt i Gadekæret, blev opstillet i januar 1948. Den er 240 cm høj og er modelleret af afdøde murer Svend Erik Pedersen, Næstved, tidligere Everdrup.

Kong Evers Grav

Godt gemt – ”umulig” at finde – i udkanten af Lunden ligger Kong Evers Grav, der er en langdysse. Kong Ever er en fordums næssekonge. En næssekonge var i vikingetiden en spottende betegnelse for en småkonge, der ikke havde mere land end et næs at råde over. Ifølge en præsteindberetning fra 1808 er der et sagn om, at der i Everdrup Sogn har boet to næssekonger: brødrene Ever og Skrie. Kong Ever siges at være begravet i Kong Evers Grav. Skrieberg på præstegårdens mark ved Flintemosen bar Skries borg, der blev ødelagt af en kong Grib.

Flintemose Forskole

Huset på Fintemosevej 30 var tidligere forskole (1. – 3. eller 4. klasse). Den var i brug fra 1914 – 1972.

Flintemose Hovedskole

Huset på Fintemosevej 28 er den tidligere hovedskole (4. eller 5. klasse – 7. klasse). Den var ibrug fra 1822 – 1960, dog ikke i sammebygning.

Flintemosesangen

På Flintholm 1 (tidligere Flintemosevej 11) blev Fritz Jørgensen født. Han skrev den dejlige Flintemosesang. Senere blev han statshusmand i Bækkeskovstræde. Fritz Jørgensen døde i 1966.

Helledes Mølle, Bækkeskovstræde 14

Vandmølle - også kaldet Helvedes Mølle, Hellevads Mølle og Hellides Mølle. Navnet er måske en afledning af Helligevad (et helligt vadested). Her har været mølle og mølleridrift i et par hundrede år, men møllen er flyttet flere gange, sidste gang i 1816. I 1658, under Svenskekrigene 1657-60, blev den muligvis afbrændt af de svenske tropper. Først kendte møller var Laurs Møller fra 1688-1716. Da Tappernøje Mølle blev opført i 1847 på hovedvejen i Ny Tappernøje, fik Helledes Mølle mindre at male, og da vandkraften også blev utilstrækkelig, blev mølleriet standset omkring århundredeskiftet, og møllen nedlagt.

Stedet blev brugt af digteren Christian Winther, da han i 1854 satte pennen til papiret og skrev det kendte værk "Hjortens Flugt". Her ender hr. Strange Nielsens vilde ridt, bundet til ryggen af en hjort.

Hemmestrup

der tidligere hed Hemingstorp. Navnet er kendt fra år 1387. Det betyder Hemings udflytterbebyggelse. Ordet udflytter bruges om en bonde, der har flyttet sin gård fra landsbyen ud i markerne.

Herredsbækken

der er skillelinje mellem Fladså og Rønnede kommuner. Som navnet antyder, er bækken også grænsen mellem de to gamle herreder, Bårse og Faxe (herred betyder næsten det samme som retskreds).

Krømlinge Købmandshandel

På Størlingevej 4 var der høker/købmandshandel i ca. 100 år indtil 1978.

Mindestenen for Anders Lassen ved Sct. Peders Kapel

Anders Lassen blev født i 1920, stod til søs i januar 1939, meldte sig som frivillig til engelsk militærtjeneste i januar 1941 og faldt som engelsk soldat natten til d. 9. april 1945 under et patruljetogt ved Comacchio i Norditalien.

Han er den mest dekorerede soldat i 2. verdenskrig: tildelt det engelske Military Cross tre gange samt Victoria Cross. Anders Lassen's originale medaljer er udstillet på Frihedsmuseet i København.

Mindestenen er rejst af hans forældre, Susanne og Emil Lassen, der i en årrække var ejere af godset "Bækkeskov", og hvor Anders Lassen således tilbragte en del af sine drengeår.

Anders Lassen ligger begravet på den britiske krigerkirkegård ved Argenta i Italien.

Der er skrevet og fortalt meget om Anders Lassen. Af bøger kan nævnes:

1. "En dansk Soldat", af Jørgen Halck, 1946.

2. "Anders Lassen, Sømand og Soldat", af Susanne Lassen (Anders Lassens moder, udgivet i 1949.

3. "Fribytterne og Anders Lassen", af John Lodwick, udgivet år ?

4. "Anders Lassen", af Mike Langly, 1989.

En buste af Anders Lassen er opstillet i Mern kirke, han har fået en vej opkaldt efter sig, og der er oprettet en fond i hans navn.

Nyprøve

Baron Charles August Selby var englænder, født i 1755. Han kom som meget ung til København, hvor han tjente gode penge ved handel. Han købte i 1795 godset "Bækkeskov" (samt Everdrup og Bårse kirker). Han oprettede flere små forpagtergårde, der skulle være mønstergårde for skotsk landbrug. Blandt dem gården "Nyprøve", der var på ca. 90 tdr. land, og i flere år forpagtet af skotten David Siem fra Aberdeen. Gården blev senere udlagt til huslodder. Charles August Selby solgte "Bækkeskov" i 1805. Han døde i 1823 som kammerherre og generalkrigskommissær på "Güldenstein" i Holsten.

Raadegaard

Raadegaard blev udskilt som herregård fra Sparresholm Gods i 1786. Den nuværende hovedbygning er fra 1880 med senere tilbygning. I 1992 er der gennemført en omfattende restaurering med henblik på at åbne gården som jagthotel.

Raade Mølle

Ved Rådegårdsvej lå engang en vandmølle: Raade Mølle, der er indtegnet på et kort fra 1777. Den blev nedlagt 1853.

Sct. Peders Kapel på Strandvejen

Sct. Peders Kapel var færdigbygget i sommeren 1878. Jordstykket, som kapellet blev bygget på, blev skænket af kammerherreinde Anne Sophie Elisabeth Vind på Bækkeskov, der også skænkede kapellets spir og to vinduer af bøhmisk glas. Proprietær Münster fra Bredeshave skænkede 5000 mursten (der var fremstillet på Bredeshave Teglværk), og baron Thott af Gaunø gav 50 tdr. kalk. Bortlodninger, indsamlinger, gaver, frivillige kørsler og arbejdsdage hjalp til, og d. 15. september 1878 blev kapellet indviet. Tegningerne var udført af arkitekt Holm fra København, og murermester Wenzel fra Præstø stod for byggearbejdet. Kapellet blev malet og dekoreret af malermester Veber også fra København. Kirkeklokken kostede 600 kr. I efteråret 1881 blev kapellet udstyret med to kakkelovne. Kapellet hører under Everdrup kirkesogn.

Sct. Peders Kapel med mindestenen for Anders Lassen. Foto: Fladså Arkiv.

Staunstrup Forskole, Staunstrupvej 3

var skole for mindre børn, 1.-3. klasse. Den blev taget i brug i 1914 og nedlagt i 1970. Den er nu privatbeboelse.

Staunstrup Hovedskole, Staunstrupvej 1

var skole fra 1862 til 1960. Betegnelsen hovedskole bliver ofte brugt om skole for større børn (4.-7. klasse), men dækker egentligt folkeskolens første 7 år, hvor undervisningen er udelt og fælles for alle. Skolen er nu privatbeboelse.