Elisabeth og Abraham med deres 4 sønner
På den anden side af jordkloden på New Zealand er direkte efterkommere af Elisabeth Petronelle Madsen og hendes ægtemand Abraham Honoré i færd med at arrangere et 1998-familietræf. Alt hvad de ved om deres tipoldemoder Elisabeth Petronelle Madsen er, at hun ankom til New Zealand i 1853, at hun var 60 år gammel, da hun døde, og at hun vist nok havde været husjomfru i Hammer præstegård. Derfor bad de Fladså Arkiv om hjælp, og med megen tålmodighed fik arkivet fundet historien om Elisabeth Petronelle:
En gennemgang af Hammer sogns kirkebøger viste, at jomfru Madsen ikke var født i sognet, men hun dukkede op på kirkebogens til- og afgangslister. Tyende og andet godtfolk skulle nemlig meddele sognepræsten, når de flyttede til og fra sognet. I tilgangslisten stod opført, at Elisabeth Petronelle Madsen var ankommet fra "Kjøng med Provst Lautrups Familie 1ste August 1840. 20 Aar – tjener i Hammer Præstegaard som Husjomfrue".
Den 2. maj 1842 fratrådte Elisabeth sin plads som husjomfru i Hammer præstegård. Under "Hvorhen reist" i afgangslisten står noteret "Til Borrebye Maglebye Sogn". Men hun vendte tilbage til Hammer præstegård d. 1. november 1845. Så står der ikke mere i Hammer kirkebog om jomfru Madsen. Ved hjælp af kirkebogen og folketællingslisten fra 1850 kunne Elisabeth Petronelle Madsen spores til godset "Borreby" i Magleby sogn i Sorø amt, hvor hun blev født 20. april 1821.
I Magleby sogns kirkebøger og folketællingslister fandt arkivet hendes forældre: forvalter på Borreby gods Lars Madsen, hans hustru Karen Bolette Rost samt deres i alt 7 børn, fire piger og tre drenge.
I 1850 blev jomfru Madsens arbejdsgiver sognepræst i Tårnby på Amager. Hans efterfølger i Hammer præstegård blev pastor Hans Christian Rørdam. I en bog fra 1895 berettes det: "Hans Christian Rørdam havde i sin tid som præst i Fredericia bidraget væsentligt til, at Abraham Honoré, en ung mand af den reformerte menighed sammesteds, udgik som missionær til Ny Zeeland. Kort efter, at Christian Rørdam var bleven præst i Hammer, i Nådensåret, medens han boede hos sin formands, provst Lautrups familie, skete det en dag, at han ved middagsbordet omtalte Honoré, som havde slået sig med på Stuartsøen (nær ved Ny Zeeland), hvor han virkede blandt maorierne, havde skrevet til ham, at han følte sig ene og derfor ønskede sig en hustru fra Danmark. Dette hørte Lautrups husjomfru "Jomfru Madsen" på, og nogen tid efter kom hun undseelig til Christian Rørdam og tilbød at drage ud for at blive Honorés hustru. Sagen kom virkelig i orden, …".
Jomfru Madsen forlod Hammer, rejste via Hamburg og England til New Zealand, hvor hun ankom i oktober 1853. Der er ikke beviser på, at jomfru Madsen og missionær Honoré havde mødt hinanden i Danmark. Til gengæld tyder beretninger fra New Zealand på, at der hurtigt opstod gensidig sympati, da de mødtes – fjernt fra Danmark. De blev gift d. 22. januar 1854 i missionskirken på Ruapuke Island, fik 4 drenge og 1 pige, og levede lykkeligt sammen til hendes død i 1882.
Missionsstationen i Ruapuke, ca. 1860
Jomfru Madsens efterkommere fortæller, at hendes søster Marianne også rejste til New Zealand. Her døde hun i 1904, 87 år gammel og ugift. Søgning i "Udvandrerbasen" fra Det Danske Udvandrerarkiv viser, at jomfru Madsens niece, Dorthea, udvandrede til USA i 1871 sammen med sin lille datter på 1 år. I Skælskør Rådstues Borgerskabsprotokol ses, at jomfru Madsens broder Rudolf i 1864 nedsattte sig som købmand og i 1876 som værtshusholder. På den for længst nedlagte kirkegård ved Skælskør kirke er bevaret en mindeplade for Rudolf "rejst af hans trofaste venner". I privattrykket med sognepræsten i Magleby Niels Madsen Harboe’s breve 1825-1861 står der, at en svoger var medlem af den grundlovgivende rigsforsamling. Han var folketingsmand for Vordingborg-kredsen i 30 år ifølge bogen "Rigsdagens Medlemmer i 100 År", og gift med jomfru Madsens søster Thora Marie. De fik mindst fire børn.
Et rigtigt eventyr fra den virkelige verden. Det genfortælles i "Queen’s Birthday Weekend" i 1998 på den anden side af jordkloden ved "the family reunion", familietræffet for de direkte efterkommere af Abraham Honoré og Elisabeth Petronelle Madsen i 150 året for Abraham Honorés ankomst til New Zealand.
Jomfru Madsen-historien viser, at med en god portion held, oceaner af tid og masser af tålmodighed er det muligt at finde frem til forsvundne slægtshistorier. Men det letter arbejdet at starte med et kursus i slægtsforskning (kig i de lokale brochurer for aftenskoleundervisning) og at læse et par bøger om samme emne eller spørge det lokalhistoriske arkiv om det kan hjælpe.
Gå bare i gang! Det er en spændende hobby.
God jagt ønsker Fladså Arkiv.
Tekst: Anne Lise Pallesen, Fladså Arkiv, 1998.