Grundloven er ikke en død sild i Fladså,
men det er ikke hver dag,
vi har tid til at hejse flaget og råbe hurra.

"Lev i nutiden, men lær af fortiden, hvis du vil bygge fremtiden".

Den danske grundlov kan d. 5. juni 1999 fejre sin 150-års fødselsdag, og det bør vi herude, hvor kragerne vender, skrive noget om.

Fra enevælde til folkestyre

Det var som bekendt bedsteborgerskabet og embedsværket i København, der klarede at vælte den danske enevælde og at kræve folkets medindflydelse på rigets ve og vel. Men kendsgerningerne er vist, at enevælden var faldet helt af sig selv. Den faldt i hvert fald i marts 1848. Valg til en grundlovgivende rigsforsamling fandt sted 5. oktober 1848. Og 5. juni 1849 kunne kong Frederik 7. underskrive Danmarks Riges Grundlov.

Det allerførste valg til Folketinget finder sted d. 4. december 1849. Men med skam at melde så var det kun halvdelen af landets indbyggere, der fik stemmeret og blev valgbare. Kvinder og tyende blev smukt holdt uden for det pæne selskab indtil 1915.

Grundloven blev ændret i 1866, (vi havde tabt de danske hertugdømmer Slesvig og Holsten i krigen 1864). I 1915 vedtoges en ny grundlov, og da fik kvinder og tyende også en plads i solen. Grundloven blev ændret igen 10. september 1920 (Sønderjylland var blevet genforenet med Mor Danmark). Vor nugældende grundlov er fra 5. juni 1953.

De, der vil vide mere om enevælde og indførelse af folkets medindflydelse, må gribe fat i historiebøgerne eller læse Folketingets hjemmeside om grundloven.

Folketingsmænd fra Fladså-området 1849 - 1999

I anledning af 150-års grundlovsjubilæet vil vi gerne kippe med flaget for de personer fra Fladså-området, der i årenes løb efter bedste overbevisning og evner har ydet en indsats i folketing eller landsting.

Der lå ingen støvede papirer i arkivets papkasser, som vi kunne skrive af efter. Derfor tog vi til Næstved Bibliotek og fik os hold i nakken, mens vi ledte i gamle aviser på bibliotekets læseapparat. Vi stak næsen i diverse bøger og spurgte lidt i øst og vest, i nord og syd. Her er lidt af det, vi fandt.

Husmand og hjulmand Hans Albretsen, Næstelsø - medlem af Folketinget 1869-75, for det forenede Venstre

Født 3. april 1823 i Næstved, døde 31. december 1875.
Søn af Albret Nielsen, ejer af Næstved Ladegård.

Måtte tidligt ud at tjene, blev soldat i 1846, deltog i krigen 1848-50, så herskabstjener i København, lærte hjulmager- og tømrerhåndværket og fæstede i 1852 et hus på 3 tdr. land i Næstelsø. Drev sit håndværk og fra 1860 tillige et mjødbryggeri, medlem af sogneforstanderskabet (sognerådet) 1862-67, fra 1869 formand for Brandforsikringsforeningen af husmænd og parcellister i Præstø og tilgrænsende amter.
 

Gårdmand Lars Pedersen, Åside - medlem af Folketinget 1872-92, for Venstre.

Født 2. april 1827 i Aaside, døde 11. marts 1903.
Søn af fæstegårdmand Peder Hansen.

Overtog i 1853 fædrenegården, (nu "Hjortsøgaard", Åsidevej 7) på 7½ tønde hartkorn i fæste under baroniet Gaunø. Gift med Dorthea Kathrine, f. Larsen

Han var medlem af Snesere sogneråd 1862-73, sognerådsformand 1867-70, medstifter af Snesere Sogns Sparekasse, senere bestyrelsesmedlem, 1867-69 bestyrelsesmedlem i "Landboforeningen for mindre Landbrugere i Præstø Amt", formand for hesteforsikringsforeningen.
 

Gårdejer Rasmus Nielsen, Brøderup - medlem af Folketinget 1903-09, 1910-13 og 1918-20 - for Venstre.

Født 24. juni 1851 i Brøderup, døde 23. juni 1930.
Søn af gårdejer Niels Nielsen og hustru Maren Olsdatter i Brøderup.

Overtog sin fødegård "Ane Mariegaard" (lå, hvor Korskildeskolen nu ligger, og resterne af gården hedder i dag "Bondegaarden") på 6 tønder hartkorn. Gift med Ane Kathrine, f. Hansen.

Han var medlem af Snesere sogneråd, af bestyrelsen for Præstø med flere Amters Brandforsikring, senere næstformand, af tilsynsrådet i Den sjællandske Bondestands Sparekasse, af Nationalforeningen for Præstø Amt samt repræsentant for Præstø-Næstved-banen.

Om Rasmus Nielsen fortæller "Næstved Tidende" mandag aften d. 7. juni 1920 under overskriften

"En hædersgave for dygtig ført valgkamp".

"Fra Frederiksværkkredsens Venstrevælgerforening har gårdejer Rasmus Nielsen, Brøderup, modtaget en hædersgave, bestående af en potageske med inskription og 6 sølvskeer i etui som tak og påskønnelse for den valgkamp, Rs. Nielsen førte for sit parti i Frederiksværkkredsen forud for valget d. 26. april, da Venstres stemmetal i kredsen blev sat op med henved 600 stemmer. Rs. Nielsen manglede kun nogle få stemmer i at få det tillægsmandat, Venstre i Frederiksborg amt havde krav på, og som kandidaten fra Fredensborg og Helsingørkredsen, smedemester Larsen, Horserød, nu er indehaver af."
 

Gårdejer Ole Frederik Olsen, Blangslev - medlem af Folketinget 1932-35 - for Venstre:

Ridder af Dannebrog 1937, Dannebrogsmand 1949.
Født 12. marts 1877 i Blangslev, døde 17. juni 1951.
Søn af gårdejer Anders Olsen og hustru Ane Christiansen.

Overtog i 1904 sin fødegård "Spanager" (Blangslevvej 10) på 100 tdr. land. Gift med Maren Sofie, f. Andersen. Han var medlem af Næstelsø-Mogenstrup sogneråd 1913-21, sognefoged og lægdsmand for Mogenstrup sogn 1909-1951, med i et utal af foreninger og organisationer, bl.a. formand for Blangslev Friskole (Blangslevvej 16) 1919-31.
 

Og så mener vi ikke, at der er flere Fladså'ere i Folketinget, før vi når frem til
 

Grethe Kindberg-Jørgensen, assistent, Mogenstrup - medlem af Folketinget 1981-84, for Centrum-Demokraterne.
 

Knud Lind, politiassistent, Mogenstrup - medlem af Folketinget 1979-84 og 1988-90, for Fremskridtspartiet.

Født 5/7 1940 i København. Medlem af Fladså kommunalbestyrelse siden 1/4 1974.
 

Karsten Nonbo Nielsen, kriminalassistent, Mogenstrup - medlem af Folketinget fra 11. marts 1998, for Venstre.

Født i 1953 i Ring. Medlem af Fladså kommunalbestyrelse siden 1/1 1990.
 

Vi er også faldet over et par herrer med rod i vort lokalområde, nemlig

Proprietær Julius Nikolai Jensen, Skrillingegaard ved Middelfart - medlem af Folketinget 1894-98.

Født 31. oktober 1833 i Hammer sogn, døde 4. oktober 1898.
Søn af snedker Jens Eilertsen og hustru Juliana Maria f. Schou, af Hammer.

Læreruddannet og virkede som lærer indtil 1869, derefter landmand, først på Anderupgaard ved Odense 1868-81, derefter på Skrillingegaard ved Middelfart. Sognerådsformand i Lumby 1868-81, medlem/formand i flere foreninger.
 

Proprietær Niels Jørgen Andersen, Snedkærgaard ved Fakse - medlem af Folketinget 1920-24.

Født 8. september 1880 i Lou, døde 30. juli 1939.
Søn af gårdejer Povl Andersen og hustru Kirstine f. Rasmussen, i Lou.

Landbrugsuddannet, arbejdede som voluntør i Mellemtyskland i 1905 og i England i 1906. Blev ejer af Snedkærgaard ved Fakse i 1907. Han var formand for forskellige lokale foreninger, og formand for SEAS fra dets stiftelse i 1912.
 

Cigarmager Frederik Ferdinand Willumsen, Gladsaxe - medlem af Landstinget 1941-?.

Født 4. juli 1882 i Snesere, døde ?
Søn af handelsmand Peter Willumsen og hustru Maren Sofie f. Pedersen, i Ll. Røttinge.

Uddannet som cigarmager og arbejdede som cigarmager til 1918, så forretningsfører for Tobaksarbejderforbundets Københavns afdeling 1918-31, medlem af sognerådet i Gladsaxe fra 1925, sognerådsformand fra 1929, foruden andre tillidshverv. 

Vi håber, at vi har fundet frem til alle, der var med fra Fladså. Hvis ikke, så vær venlig at give os et praj.

Grundlovsfester

Naturligvis er der blevet og bliver der hvert år holdt grundlovsmøder og -fester i en eller anden form, også i Fladså. Her er blot fundet lidt frem fra 1915, da en ny grundlov bliver vedtaget, og hvor kvinder og tyende får stemmeret og bliver valgbare. Samt fra 1949, der er 100-året for den første grundlov.

Grundlovsfest i Mogenstrup d. 5. juni 1915

Blandt talere forhenværende folketingsmand, gårdejer Rasmus Nielsen, Brøderup, der holdt talen for den ny grundlov:

"Når 49-grundloven blev så stærkt beklippet i 1866, som den blev, var årsagen den, siger man, at folket efter krigen stod svækket og modløst. Dertil kan svares både ja og nej. Der var i hvert fald også andre årsager. Ikke mindst den, at de rettigheder, som Junigrundloven gav folket, ikke blev benyttet, som de skulle benyttes. I de tider, mellem 1849 og 1866, var det meget almindeligt, at der kun var nogle få mænd fra en by til valg, når der holdtes rigsdagsvalg. Resten blev hjemme. Kun ca. 20 pct. af vælgerne mødte frem og afgav stemme. Når vi nu har fået den ny grundlov, der gennemfører almindelig valgret over hele linien, lad da junigrundlovens skæbne i 1866 være os en spore til, at vi benytter den ret, den giver os alle, og benytter den på rette måde.

Man siger nu, at der ude i befolkningen ikke er nogen begejstring for den ny grundlov. Det kan man vel heller ikke vente sig under de forhold, vi lever i, men havde vi fået denne grundlov i den politiske kamptid i halvfjerdserne eller firserne, da var begejstringen ikke udebleven. Det har jo vist sig, og navnlig efter systemskiftet i 1901, at 66-forfatningen kunne bruges, når den blev brugt på rette måde. Hvorfor skulde man så have en ny grundlov, spørges der undertiden. Fordi 66-grundloven sætter skel, og disse skel indeholder spiren til splid og uenighed. Disse skel er fjernet i den ny grundlov, der vedtoges med tilslutning af alle politiske partier. Det er et godt tegn, og det tør håbes, at der med den ny grundlov vil komme mere fred og fordragelighed ind i det politiske liv, at den må virke samlende i folket i stedet for spredende."

Taleren sluttede med at hilse kvinderne velkommen i det politiske liv og udråbte et leve for den ny grundlov med ønsket om, at den må blive til gavn for folk og fædreland."

Rasmus Nielsen ord er afskrevet efter en forsideartikel i Næstved Tidende mandag aften den 7. juni 1915, og dengang blev avisens ord sat med de gamle gotiske bogstaver, navneordene blev skrevet med store bogstaver og å var "aa". Derfor har vi givet alle, der ikke er så gode til at læse "de krøllede bogstaver" en håndsrækning. Vi har skrevet Rasmus Nielsen ord af, ændret aa til å og fjernet de store bogstaver. Og måske skal vi lige pege på, at krigen, som taleren nævner, er krigen i 1864 mellem Danmark og Tyskland, og at de danske kvinder først får fuld stemmeret i 1915.

Det vil tage alt for lang tid, hvis vi skal "grave" os dybere ned i historien, derfor må vi nøjes med at sige, at når der i 1915 plantes træer, er det muligvis på opfordring fra "Landsforbundet for Kvinders Valgret". Fru Magdalene Lauridsen fra Sorø, der også er taler ved folkemødet i Mogenstrup, siger nemlig bl. a. "Mange steder planter kvinderne i år unge ege som et symbol på kvindernes ny stilling. Kvinderne er ikke i stand til straks at udnytte deres stilling; vi skal - som egen - udvikles til modenhed og ved langsom vækst blive solidt tømmer i samfundsbygningen".
 

Grundlovsmøder i 1949 - 100-året for Danmarks allerførste grundlov

Blangslev, kl. 7,30 pinsedag, søndag d. 5. juni 1949.

Det var tidlig morgen, pinsedag, da et halvt hundrede beboere samledes "i Blangslevs smukke anlæg" (anlægget ved gadekæret) omkring flagstangen. Her bød bylaugets oldermand, gårdejer Hans O. Hansen, Blangslev, velkommen. Flaget gled til tops, mens Blangslev-beboerne sang flagsangen. Gårdejer Ole Frederik Olsen, Blangslev, talte om grundloven og dens betydning, og efter sangen synger forsamlingen "Vårens budskab flyver over lande". Og på bylaugets foranledning blev der plantet en grundlovseg.

Skrevet af Carl Ploug (digter, medlem af Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49, af Folketinget 1854-57, af Landstinget 1859-90 og redaktør af "Fædrelandet" 1841-81, født 1813, død 1894). Sprog og tone er fremmed for vore ører. Den bliver næppe sunget her i 1990erne, men ved festerne i 100 året for Grundloven blev den altså sunget i Hammer, i Blangslev, i Brøderup og i Mogenstrup.
 

Brøderup Ungdomsskole, grundlovsmøde, d. 5. juni, 2. pinsedags eftermiddag, 1949

Mødet samlede omtrent 200 deltagere, der trods stormen havde fundet sig en nogenlunde lun plet i haven, så mødet kunne holdes i det fri. Musikdirektør Frede Hansens orkester spillede. Der blev sunget Carl Plougs gamle grundlovssang "Vårens budskab", derefter "Skal atter vi til forår nå", og mødet sluttede med "Der er et yndigt land". Men inden afslutningen havde forstander Frode Andersen, Vestbirk (højskole) givet en historisk udredning af den danske styreform gennem de århundreder, da konge og adel havde magten. Og også afdelingschef K. B. Andersen fra Statsradiofonien havde holdt foredrag om frihed og folkestyre.
 

Hammer, pinsedag d. 5. juni 1949.

Hammer Bylaug og de fire politiske foreninger i sognet afslører mindesten for grundloven; en stor granitsten sat ved indkørslen til Hammer præstegård. Skytteforeningen, gymnastikforeningen og ungdomsforeningen var mødt frem med deres faner. Efter sangen "Vårens Budskab flyver over Landet" bød gårdejer Johs. Jensen, Østervang, velkommen og talte for grundloven og -stenen. Sognerådsformand Poul Larsen modtog stenen og udbragte et leve for Danmark. Derefter gik en stor del af de ca. 225 fremmødte med fanerne i spidsen til forsamlingshuset. Her blev der drukket kaffe, lyttet til foredrag og flere taler.
 

Hammer-Thorup, pinsemorgen d. 5. juni 1949.

Her samles et hundrede beboere på bypladsen. I anledning af grundlovsdag bliver en ny flagstang rejst og et nyt byflag indviet. KFUKs og KFUMs spejdere paraderer på pladsen. Gårdejer Edv. Hansen taler for grundloven og for flaget, og der bliver sunget fædrelandssange.

*****

Såvidt vi ved, er der kun en eneste grundlovssten i Fladså, den i Hammer, og vi kender kun til de to omtalte træer, men skulle der dukke andre ud af glemslens tåger, så tilføjer vi dem naturligvis.
 

Her fandt vi oplysningerne til vor historie:
Næstved Tidende,
Værket "Rigsdagens medlemmer gennem 100 år" I-III,
Sognepræst Philipp Borries bog "Omkring Landsbykirken - Hammer og Lundby Sognes Historie" udg. 1934,
Kirkebøger,
Store Nordiske Konversations Leksikon 1916,
"Danske Gaarde", II Samling, IV Bind, ca. 1913,
Carl Plougs "Samlede Digte 1862
og hos graver Poul Erik Nielsen, Hammer.

Tekst: Anne-Lise Pallesen, fhv. arkivleder.

Oprindelig publiceret før 3. juni 1999. Copyright: Fladså Arkiv.