Vildtbanegrøften
Vildtbane betyder dyrehave. Kong Christian d. 4. besluttede i 1588, at hele Sydsjælland skulle være én eneste stor kongelig dyrehave, der mod nord skulle afgrænses med et vildtbanehegn, der skulle strække sig fra Præstø Fjord til Dybsø Fjord, en afstand på 12 km. Det blev et anlæg med grøft og vold. På volden var der et hegn, der skulle holde kongens dyr inde i vildtbanen og krybskytter ude. I 1616 kom generalordren til opførelsen af vildtbanegærdet tværs over Sydsjælland.
Manglende vedligeholdelse i de følgende 100 år satte sit præg på vold og hegn, men først i 1715 blev det besluttet, at de gamle grøfter skulle graves op igen. I efteråret 1718 var grøften færdiggjort, den høje vold bragt i orden, og et gærde opsat på volden. I 1719 var der bygget fem boliger til opsynsmændene ved Vildtbanens ind- og udkørsler. Vildtbanen blev nedlagt i 1774.
Vildtbanegrøften starter ved Dybsø fjord syd for Stejlebanken og fortsætter over markerne tværs gennem Hammer by. I Hammer lå et af de seks vildtbanehuse og -led. Rester af den gamle grøft kan efter mere end 350 år stadig skimtes i terrænet, f. eks i haverne ved Strædet i Hammer. Ved Snesere løb grøften langs med Langdyssevej, videre over markerne til Store Røttinge og endte ved stranden ved Præstø Fjord.
Næstved-Præstø-Mern-banen
D. 8. maj 1894 stadfæstede kongen Den store Jernbanelov, der indeholdt bestemmelser om anlæg af bl.a. 28 privatbaner - nr. 5 blandt privatbanerne var en bane mellem Næstved og Præstø. Tilskud fra stat, amt og kommuner dækkede sammen med private aktionærers indskud anlægsudgifterne. Den blev indviet d. 20. marts 1900. I 1913 blev banen ført videre til Mern. Banen blev nedlagt d. 31. marts 1961. Privatbanen gik fra Næstved over Næstelsø, Brandelev, Bøgesø, Snesere og Tappernøje over godset "Nysø"s marker og endte i Præstø, hvor jernbanestationen lå nede ved havnen.
Banemærker fra pakker, sendt med Næstved-Præstø-Mern-banen i 1959. Foto: Fladså Arkiv.
Banens stationsbygninger findes endnu, nu benyttet som privatbeboelse. De vidner om en svunden, men betydningsfuld periode i småkommunernes historie. Banens forløb kan fortsat fornemmes adskillige steder, bl.a. hvor den gik tværs over Brøderupvejen. Her ses den dæmning, som banen lå på, syd for vejen.