Warning: Zend OPcache API is restricted by "restrict_api" configuration directive in /var/www/clients/i12900/fladsaa-arkiv.dk/web/libraries/vendor/joomla/filesystem/src/File.php on line 342
Guldbryllup i Snesere eller Slægtsforskning - en spændende hobby!

Ikke øverst på hitlisten, men pænt placeret.

Det er ikke svært at miste overblikket, når vi bliver bombarderet med et utal af informationer gennem aviser, radio, fjernsyn og Internet. Måske er det derfor, vi har brug for en tøjresnor at holde fast i - en forbindelse til fortiden, til den familie og slægt, der har givet os meget andet i arv end lige netop de ofte omtalte fysiske gener inde i vore kroppe.

At finde sin forbindelse bagud er et spændende hobbyarbejde. På biblioteket kan lånes håndbøger, der giver gode anvisninger på, hvordan arbejdet med slægtshistorien skal gribes an - så lån og læs! Det er også en god ide at tage på kursus i slægtsforskning, så kig efter i aftenskolernes vinterprogrammer, om der skulle være et tilbud. Slægtsforskning sluger masser af tid og kræver stor tålmodighed. Til gengæld er jublen så meget større, når historien endeligt langt om længe er i hus.

Guldbrylluppet i Snesere er et lille eksempel på, hvordan en avisartikel, kan udbygges med oplysninger hentet i kirkebøger, folketællinger, ordbøger, leksika m.m. Den lille historie kunne ende med at blive et fint afsnit i en slægtshistorie, og den kunne lige så godt være startet i omvendt rækkefølge, men vi øjnede først avisomtalen.

Aftryk fra Snesere kontraministerialbog - copulerede 1860.Aftryk fra Snesere kontraministerialbog - copulerede 1860.
Aftryk fra Snesere kontraministerialbog - copulerede 1860. Guldbryllup i Snesere.

I dagbladet "Næstved Tidende" lørdag d. 8. januar 1910 stod bl.a. at læse:

"På mandag d. 10. ds. fejrer husmand og smed Christen Nielsen og Ane Marie Andersdatter, Snesere, deres guldbryllup, og i den anledning har en kreds af mænd fra de forskellige byer i sognet indbudt sognets beboere til at hædre guldbrudeparret med en festlighed i Tappernøje Forsamlingshus nævnte dag, hvilket alt har mødt en særdeles stor tilslutning, så de agtede gamle vil komme til at fejre denne deres højtidsdag under meget stor deltagelse fra venner og sogneboere.

Christen Nielsen er født i Snesere d. 26. marts 1838; hans fader var den i sogn og omegn bekendte smed Niels Christensen, hans moder Kirsten Olsdatter. - Christen Nielsens hustru er født 23. april 1836; hendes fader var gårdmand Anders Christiansen af L. Røttinge, og hendes moder hed Karen Marie Hansdatter.

Et godt år efter brylluppet måtte Chr. Nielsen "springe soldat" - og dermed var hvedebrødsdagene foreløbig forbi; han var nemlig om efteråret blevet udskrevet til dragon og måtte 29. juni 1861 møde på Gottorp Slot for at gennemgå rekrutskolen dersteds. Efter godt 1½ års uddannelse kom han hjem, men heller ikke nu fik han lang tid til at nyde hjemmets hygge og lykke; thi 3 måneder efter hjemkomsten blev han indkaldt til en 6 ugers manøvre i lejren ved Krop, kom hjem, men 1 måned senere udbrød krigen i efteråret 1863, og Christen blev nu indkaldt påny; deltog i krigen og kom først hjem i slutningen af november 1864. Han var med på det ulykkelige tilbagetog fra Dannevirke, hvor så mange satte liv og helse til, hvad dog han, som er af en meget stærk konstitution, heldigvis ikke gjorde. Under belejringen af Dybbøl lå han på Als og gjorde ordonnanstjeneste og strandvagt, senere efter Als erobring på Fyn i Fåborg og Assens-egnen, og sidst omkring Middelfart og Kerteminde. Året efter hjemkomsten fødtes deres ældste søn, d. 17. september 1865, Anders Nielsen, som nu er gårdejer i Orup, Tybjerg sogn; en søn, Niels, født 8. juni 1874, døde knapt 2 år gammel, så førstnævnte er således deres eneste Barn. Chr. Nielsen, som samme år, han blev gift, fæstede sin faders hus og lille jordlod, fortsatte sin faders profession og vandt efterhånden frem til tålelige kår; han interesserede sig ikke synderligt for kommunale eller offentlige arbejder og har måske af den grund ikke beklædt offentlige tillidsposter. Imidlertid vandt han ved sin stille og brave færd sine sogneboeres agtelse og venskab; det sidste ikke mindst ved sin hustrus dygtige og opofrende virksomhed som sygeplejerske, som vågekone og især som opvarterske ved større festligheder; og muligvis endnu mere ved deres store gæstfrihed samlede de sig begge en stor vennekreds, ikke alene i sognet, men langt udenfor samme, som nu mandag d. 10. ds. vil vide at påskønne dem for deres vennesæle og opofrende virksomhed, så vi føler os overbevist om, at disse vil forstå at gøre dagen til en rigtig glædes- og æresdag for dem, en dag, som det gamle guldbrudepar aldrig vil glemme.                               10+19."

Vi skal lige nævne, at avisartiklen er udstyret med et foto af guldbrudeparret, men det er desværre ikke teknisk muligt at overføre fotografiet til vor hjemmeside i en rimelig kvalitet.

Halvandet år efter guldbrylluppet døde Christen Nielsen d. 18. juli 1911 og blev begravet på Snesere kirkegård d. 22. juli. Han var da 73 år. Guldbruden Ane Marie Nielsen, født Andersdatter, døde d. 15. december 1919 og blev begravet på Snesere kirkegård d. 22. december. Hun var da 83 år, og hun boede hos sin søn, gårdejer Anders Nielsen i Orup, Tybjerg sogn.

Dødsannonce for Christen Nielsen.      Dødsannonce for Ane Nielsen.

I Snesere kontraministerialbog (kirkebog) kan vi læse følgende om guldbrudgommens forældre:

Niels Christensen døde d. 13. oktober 1866 i en alder af 56 år og blev begravet d. 16. oktober. Han var født i sognet, og han var fhv. smed, husaftægtsmand og enkemand. Hans fader var Christen Eilersen. At han var enkemand, stemmer med, at der i kontraministerialbogen under døde kvindekøn står, at hans kone Kirsten Olsdatter døde d. 4. juni 1859. Hun var 48 år og blev begravet d. 8. juni. Der står også, at hun var født i Bøgesø og var smed Niels Christensens hustru.

Ved hjælp af folketællingslister og kirkebøger kan vi finde frem til, at ægteparret Niels Christensen og Kirsten Olsdatter havde i det mindste fire børn:

  • Maren Kirstine Nielsen, født d. 9. oktober 1836.
  • Christen Nielsen, født d. 26. marts 1838.
  • Johanne Nielsen, født d. 1. august 1843.
  • Ellen Nielsen, født d. 1. december 1847.

Smed Niels Christensen havde i 1845 ansat en ugift smedesvend på 22 år samt en 18-årig smedelærling, mens han i 1850 ikke havde nogen smedesvend, men 2 smedelærlinge på 20 og 21 år.

I bogen "Optegnelser om Snesere Sogn", skrevet af lærer P. Jensen, er oplyst under hartkornsbrugere (pr. 1. april 1883), at matr. nr. 31 og 25 b, Snesere by og sogn, er arvefæste under baroniet Gaunø, hovedgården Lindersvold, og at arvefæsteren er smed Kr. Nielsen. Snesere havde på det tidspunkt tre smedeværksteder. Matrikel nr. 25 b har i dag adressen Brøderupvej 37 B. Matr. nr. 31 eksisterer ikke længere, men smeden har måske haft en lille jordlod et stykke vej fra sin smedje - til græsning for en ko, eller til kartofler og grøntsager.

I folketællingslisten for 1890 kan vi se, at alle Ane Marie og Kristen Nielsens børn er flyttet hjemmefra, og at der er ansat en smedesvend på 24 år.

Ved hjælp af ordbog og leksikon kan der findes forklaring på ord, der mere eller mindre er faldet ud af vores sprog, eller som har fået en anden betydning, og stednavne kan placeres på kortet:

Dragon: Var tidligere en soldat ved let rytteri, og han kæmpede normalt til fods.

Vågekone: Var normalt nattevagt ved sygeleje, men kunne også (efter gammel skik) være nattevagt ved dødsleje.

Krop: I Schleswig midtvejs mellem byerne Schleswig og Rendsburg ligger en lille by med navnet Kropp. Det er nok den, det manglende p til trods, der nævnes i avisartiklen. Ikke langt fra Kropp ligger

Gottorp Slot, sydvest for Schleswig by. Fra 1713 var det kongeligt dansk slot, derefter statsholderresidens og siden Treårskrigen (1. slesvigske krig 1848-50) kaserne. Slottet blev sammen med de danske hertugdømmer Slesvig og Holsten afstået til Preussen og Østrig ved fredsafslutningen efter krigen i 1864 (2. slesvigske krig).

Det er til at falde i dybe tanker over, når der står at læse i avisartiklen, at guldbrudgommens fader er "den i sogn og omegn bekendte smed Niels Christensen". Hvad mon det var, han var kendt for? Måske dukker der engang en forklaring op.

Det er sikkert og vist, at hvis vi havde masser af tid, ville vi kunne finde mange flere oplysninger. Og hvis vi så rammede dem ind med en beretning om, hvordan de sociale forhold m.m. var dengang, ville vi til allersidst kunne sætte punktum for en god slægtshistorie ud fra det, der er fundet frem fra glemslen. - Men vi slutter her!

God fornøjelse og held og lykke med jeres slægtshistorie!

Tekst: Anne-Lise Pallesen, fhv. arkivleder.

Oprindelig publiceret før d. 23. maj 1999. Copyright: Fladså Arkiv.