Warning: Zend OPcache API is restricted by "restrict_api" configuration directive in /var/www/clients/i12900/fladsaa-arkiv.dk/web/libraries/vendor/joomla/filesystem/src/File.php on line 342
Axel Fugl og Raade Mølle i Everdrup sogn - og lidt af møllevæsenets historie

Hvem var Axel Fugl? – Hvad kan der berettes om Raade Mølle, hvor Axel Fugl var møller? Disse og flere spørgsmål kalder på besvarelse. I det følgende gives svar på nogle af spørgsmålene, medens der mangler svar på andre. Der fortælles tillige kort om møllevæsenets historie. Først fortælles om Axel Fugl og hans hustru Marie Kirstine Pedersdatter.

Axel Fugl og Marie Kirstine Pedersdatter

Som regel kan en persons vigtige data såsom fødselsdato og –sogn, konfirmation, vielse og død findes i kirkebøger og folketællingerne. Et forsøg at fastslå Axel Fugls fødselsdato og fødesogn er ikke dog lykkedes. Det antages, at han stammer fra Sydsjælland eller Lolland-Falster grundet, at der disse steder findes en del familier med navnet Fugl.

Ifølge folketællingen 1787 for Nørre Vedby sogn på Falster er der på Gaabense Færgegård ansat en tjenestekarl ved navn Axel Fugl, der 15 år gammel. Han er formentlig identisk med den senere møller på Raadegaard Axel Fugl. Axel Fugl benævnes i nogle kilder også Axel Jørgensen Fugl.

Folketællingen 1801 for Snesere sogn viser, at der bor en person ved navn Axel Jørgensen, der er 32 år gammel, ugift og møllersvend på Askov mølle. Axel Jørgensen er antagelig identisk med Axel Fugl, der senere bliver møller i nabosognet Everdrup.

Axel Fugl blev gift med Marie Kirstine Pedersdatter, der var født omkring 1782 i Køng sogn; datoen for hendes fødsel har ikke kunnet verificeres, da kirkebogen for Køng sogn for perioden blev ødelagt ved brand. Køng folketælling 1801 viser, at hun kan være datter Birte Mortensdatter, der på det tidspunkt er enke og ernærer sig som skrædderske. Marie Kirstine og Axel blev sandsynligvis gift i hendes hjemsogn, men vielsen kan på grund af kirkebogens undergang ikke fastslås med sikkerhed.

Med ovennævnte forbehold antages, at Axel Fugl både er født og blev gift i Køng sogn.

Axel Fugls virke som møller – få kilder

Også kilderne til en beskrivelse af Axel Fugls virke som møller er sparsomme, herunder oplysning om, hvornår han kom til Raadegaard som møller. Johan Oldenthauer var ifølge folketællingen møller på Raade Mølle i 1801. Axel Fugl har formentlig afløst denne som møller.

Et bevis på, at Axel Fugl i al fald i 1806 var møller på Raadegaard, findes i brandtaksationsprotokollen for Baarse Herred [i].

Amtmand Rudolph Bielke i Præstø amt foretog 12. maj 1806 sammen med taksationsmændene murermester Gotfred Bicker og tømmermand Ole Andersen brandforsikringstaksation af Raade Mølle, der dengang ejedes af Peter Jochum Grandjean og beboedes af mølleren Axel Fugl. Taksationsmændene nåede frem til følgende registrering og taksation af beboelse, avlsbygning og selve møllehuset:

 

 

Bygningerne

Taksation 

 a)



Stuehuset, sønden i Gaarden 10 Fag 7½ Alen dyb, Eege Under og Fyrre Hr. Overtømmer, murede og klinede Vægge, samt Straatag til Stue, Kammer og Køkken med Loft, Vinduer og Dørre, en Jern Bilægger Kakkelovn og en indmuuret Kobberkiedel paa ¼ …?… Tønder samt Skorsteen og Bagerovn af brændte og raae Steen, á Fag 25 Rigsdaler er

 

250 Rdl

 b)

Det vestre Huus 5 Fag 7½ Alen dyb Eege Under og Fyrre Overtømmer, muurede og klinede Vægge og Straatag, til Stald, Loe og Tørvehuus á Fag 16 Rdl. er


80 Rdl. 

 c)


Det østre Huus 4 Fag 9 Alen dyb, Eege Under og Fyrre Overtømmer, muurede Vægge og Straatag, til Mølle Værk med én Qværn samt 2 Stokværk ved den eene og 1 dito ved den anden Siide


100 Rdl. 

 

Tilsammen

430 Rdl. 

 

Protokollatet slutter med disse bemærkninger: ”Forsvarlig mod Ildsfare og ikke forhen forsikret. De anordnede Brandredskaber ere forefundne.”

Axel Fugls og Marie Kirstine Pedersdatters børn

Parret fik 9 børn: Sofia Maria, f. 1807, Karen Maria, f. 1809, Edvard, f. 1811, Johannes, f. 1813, Ane Dorthea, f. 1815, Jensine, f. 1817, Hans Julius, f. 1819, Fredrik, f. 1822 og Sofie Frederikke, f. 1827.

Ved nogle af børnenes dåb medvirkede folk fra Raadegaard som faddere, hvilket kunne tyde på, at der mellem familien på Raadegaard og møllerfamilien var gode relationer. Fadderne fra Raadegaard var Jomfrue Pedersen, Madame Muus, Jens Hjulmand og Jomfrue Stine Muus (sidstnævnte bar barnet ved 2 dåb).

Børnenes skolegang

Herom vides intet, idet der ikke findes elevdata i Everdrup sogns bevarede arkivalier. I Everdrup kirkebog har pastor Wedel dog indskrevet resultatet af skolekommissionens besøg 1806 på Engelstrup skole [ii], hvor familien Fugls børn formentlig var blandt eleverne. Elevernes generelle fremmøde var tilsyneladende noget sløj, idet 29 elever var fraværende ved besøget, se skema:

 Af 1ste Classe

39 

 Af 2den Classe

21 

 De som skriver

 De som haver været borte ganske (d.v.s. helt   fraværende – AV)


29 


Fredag den 28. april 1809 var skolekommissionen forsamlet på skolen ved dens største lodsejer og skolepatron Cancellie Secretair Petersen, der mødte ved sin fuldmægtig og forvalter Hiorth, sognepræst Wedel [iii] og skoleforstanderne Hr. Muus til Raadegaard samt Peder Steensen og Peder Povelsen til stede på skolen, hvor den offentlige ”Examen efter Forordningens § 23” blev foretaget. 12 drenge og 14 piger var forsamlet; alle svarede godt – 3 undtagen. Som belønninger blev uddelt 4 salmebøger, 4 lærebøger, 4 Geographier, 4 Cathecismusser, 2 ABC’er samt en sort regnetavle. Største lodsejer blev af kommissionen pålagt at levere en bibel til skolen.

Efter skolelærerens oplysning manglede 7 drenge og 13 piger; det overlodes til Amtsdirektionens nærmere bestemmelse, hvorledes der skulle forholdes hermed.

Da det var et vanskeligt forår, indstillede kommissionen, om det ikke nok måtte tillades bønderne at beholde deres børn nogle flere dage, end forordningen bestemmer i § 11, side 5.

Everdrup kirkebog fortæller, at de fleste af Axel og Marie Kirstines børn fik pæne skudsmål ved deres konfirmation, nemlig:

Navn

Kundskab

Opførsel

Sofia Maria

g

g

Edvard

mg

mg

Johannes

ug

ug

Frederik

mg

mg

Sofie Frederikke

mg

mg

 

Nedrivning af Raade mølle

I 1834 blev Raade mølle atter takseret til brandforsikring, og det anføres i protokollen, at selve møllen blev anmeldt nedrevet 14. februar 1836. De øvrige bygninger på ejendommen blev takseret til i alt 650 Rigsdaler. Grunden til nedrivningen kendes ikke. Der kan dog have været tale om dårlige tider for møllevæsenet.

Axel Fugl bliver tømrer

Axel Fugl var på tidspunktet for møllens nedrivning omkring 66 år gammel og måtte finde sig en ny levevej og en ny bolig.  Folketællingen 1840 viser Axel Fugl som 69-årig, nu tømmermand. Han havde således fundet sig en ny næringsvej i sin alderdom. Som ny bolig lejede familien et hus matr. nr. 21 b i Størlinge skov, der hørte under Holmegaards gods  [iv], hvis ejer var grev Danneskjold-Samsøe. Ejendommens areal var 28.008 alen2 svarende til ca. 2 tønder land og er anført som en skovfogedlod. Jordens bonitet blev takseret til 9 ud af 24 mulige. I modsætning til Størlinge skov var skovfogedlodden ikke fredet.

Om Størlinge skov foreligger en indberetning til Dansk-tysk Forstkontor om størrelsen og tilstanden af skoven i året 1839  [v].

Af ….mand Clausen i Næstved indberetninger fra 1839 og 1840 fremgår, at:

  • skovens størrelse er 22 tønder land
  • skoven for mange år siden er ”taget under Fred”
  • skoven er forsvarlig indhegnet
  • ingen kreaturer græsser i skoven
  • der plantes årligt unge træer og sås agern og olden
  • skoven behandles i øvrigt forstmæssigt overensstemmende med det Højkongelige Rentekammers skrivelse til ejerne af 19. februar 1831
  • der er aldeles ingen overtrædelser af forordningen om skoves vedligeholdelse og fredning.

 

Raadegaards og møllens historie i korthed  [vi]

Det vil være på sin plads at gengive lidt af Raadegaards og møllens historie al den stund, gården og folkene der har haft stor betydning for familien Fugl. Raadegaard var omkring 1600 fæstegård under Sparresholm. I 1680 fik Peder Jørgensen gården i fæste; han prægede gården i lange tider og byggede sin egen mølle. Stor var den ikke, og dens kapacitet var kun ringe; men han havde derved skaffet gården en god indtægtskilde, idet mølleren gav en årlig afgift i mel til gården, og han havde derved gjort gården uafhængig af andre møller.

Det viste sig, at møllen skulle få en omskiftelig tilværelse - I 1685 erklæredes den ved skattemandtallet for øde, og i 1694 blev den hærget af ildsvåde, og den ville nok være forsvundet ud af Raadegaards historie for stedse, hvis ikke herremanden på Sparresholm pludseligt fattede interesse for møllen. Han ansøgte Rentekammeret om at blive fri for at betale skat af den 2 år, så han imens kunne få råd til at bygge den op igen, og dette bevilgedes ham. Fra da af kom der igen gang i møllen, der igen kunne ernære en møllerfamilie. Men så gik det igen tilbage for møllen; mandtallet for ”Krigsstyrsskatten” 1710-11 fortæller nemlig, at ”Raade Mølle er ickun af maadelig Tilstand”. Omkring 1780 var møllen dog blevet arbejdet således op, at den kunne svare 24 rigsdaler årligt i landgilde.

Omkring 1804 købte den kun 24-årige sekondløjtnant Peder Jochum Grandjean Raadegaard. Han fortsatte fuldførelsen af gårdens bygninger, og den 12. maj 1806 kunne den nybagte godsejer med stolthed fremvise det endelige resultat, herunder den genopførte mølle, for taksations-kommissionen, jf. foran.

Peder Jochum Grandjeans ejerskab varede ikke længe. Han stillede gården til auktion og skrev bl. a. i auktionsvilkårene, at bud under 36.000 rigsdaler ikke ville blive accepteret. Lørdag den 9. april 1808 blev der holdt auktion på Tappernøje kro. Kun to auktionsgæster, proprietær Niels Bang på Sparresholm og en mand ved navn Jacob Muus var interesserede i gården. De tog først en lille drøftelse med auktionarius og sælger om vilkårene, og så begyndte buddene at falde. Buddene kravlede forsigtigt i vejret, som det er søgt vist i nedenstående skema:  [vii]

 36.000 Rdl. af 

 Hr. Muus 

 36.050 Rdl. af 

 Hr. Bang 

 36.060 Rdl. af 

 Hr. Muus 

 36.100 Rdl. af 

 Hr. Bang 

 36.110 Rdl. af 

 Hr. Muus 

 36.150 Rdl. af 

 Hr. Bang 

 36.200 Rdl. af 

 Hr. Muus 

 36.250 Rdl. af 

 Hr. Bang 

 

Proprietær Niels Bang fik hammerslag på Raadegaard for en budsum på 36.250 Rdl. – Da Bang nu i de følgende dage skulle til at betale købesummen, viste der sig imidlertid vanskeligheder, og det endte med, at der ikke blev noget ud af købet. Der var da ikke andet at gøre for Peder Jochum Grandjean end at komme i forbindelse med Jacob Muus igen. Han vedstod sit højeste bud på de 36.200 Rigsdaler. Ved købet havde Jacob Muus måttet låne betydelige beløb – i alt blev der tinglæst gæld for 28.000 rigsdaler, se skema:

 Kreditor

 Niels
 Kampmann,
 København

 Augusta
 Juliane
 Grandjean

 Carl
 Grandjean

 Peder
 Jochum
 Grandjean

 Tilsammen 

 Beløb   (rigsdaler)

 8.000

 10.000

 5.000

 5.000

 28.000

 Prioritets-
 rækkefølge

 Første
 prioritet

 Anden
 prioritet

 Tredje
 prioritet

 Fjerde
 prioritet

 


Jacob Muus døde i 1828 i en alder af 78 år; hans enke Drude Margrethe drev gården frem til 1834, hvor hun solgte den til justitsråd Heinrich Callisen. I handelen medfulgte vandmøllen.  [viii]


Møllerens position i landbosamfundet og livet i møllen

Ifølge Hans Peter Poulsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) var møllen er socialt samlingspunkt, idet:

  • Mølleren havde høj status i landbosamfundet – han var lige så uundværlig som præsten og smeden
  • Mølleren var som regel også gårdmand, kromand og pengeudlåner
  • Mølleren havde ofte officielle stillinger og embeder, typisk herredsskriver
  • Møllerens omgangskreds var præst og degn, herredsfoged og forvalter samt andre møllerslægter
  • Møllerens børn blev så vidt muligt gift med andre mølleres børn.

Holger Hjelholt tegner i ”De danske Vandmøller og kilderne til deres historie et mere poetisk billede af livet i og omkring møllen: ”….Nede i Møllegaarden holder Bøndervogne med Læs af Kornsække, og ved større Møller kunne der i gammel Tid godt holde op mod en snes Vogne – som illustration af Udsagnet, at den, der kommer først til Mølle, faar først malet! Et Kig ind i Mølleriet viser os de hvide Møllersvende, opstablede Melsække og de roterende Kværne….en Opmuntring for Bonden fra det daglige slid og slæb har det dog altid været at komme til Mølle. Her traf man sammen med andre i samme Ærinde……der spurgtes Nyt, og den plagsomme Tørst maatte stilles…." 

Holger Hjelholt fortsætter: ”…..Men Vandmøllen, ….., den var knyttet til Hverdagens Bondeliv og var alligevel noget fra dette forskelligt, og som noget finere. Mølleren var ingen almindelig Bonde, man sagde jo ogsaa i gammel Tid Han og ikke Du til Mølleren. Møllerens Datter var et mere ophøjet Væsen og mere omsværmet end Bønderpigerne som Regel, og ogsaa Møllerkonen var noget for sig, forstandig, rar og omgængelig, hvad den stedse Færden af Folk og Møllegæster vel naturligt førte med sig……”

Hovedreglen for betaling af møllerens vederlag for at male møllegæsternes korn var, at han modtog omkring 1/18 af det malede korn in natura. Det foregik ved, at mølleren med et stemplet kobbertoldekar ”toldede” af det indbragte korn, og det sides, at mølleren undertiden forfaldt til at tilbageholde lidt rigeligt af kornet. Herom kan læses i ”Brugsforenings-Bladet”, 1936. s. 462 ff., hvor August F. Schmidt har skrevet om de gamle møller og møllere. At mølleren kunne være bjergsom, viser denne skrøne: ”Storkene byggede ikke paa en Mølle, da de var bange for, at Mølleren skulde stjæle deres Æg.”

Om ovenstående karakteristika og oplysninger finder anvendelse på Axel Fugl og Raade mølle vides ikke. Det tør dog formodes, at Axel Fugls position i Everdrup næppe havde helt det omfang som beskrevet ovenfor. Ikke desto mindre har Axel og hans familie udfyldt en vigtig funktion i Everdrup sogn.

Raade mølle var en vandmølle

I Næstved kommunes mølleregistrant er Raadegaard mølle angivet som græsmølle, og det oplyses, at den er en vandmølle. Ved græsmølle forstås en mølle, der kun maler om vinteren. Hvorfor maler møllen kun om vinteren? Det skyldes, at en vandmølle som hovedregel benytter vand fra en opstemmet mølledam, der om sommeren ville oversvømme såvel møllerens egne enge som øvrige engejeres, når vandet blev opstemmet før benyttelse i møllen. Det var derfor ikke tilladt at opstemme og male om sommeren. Raade mølle var vistnok en såkaldt overfaldsmølle, se nedenfor.

Hos Wikipedia, den frie encyklopædi, beskrives forskellige typer vandmøller, herunder overfaldsmøllen, der i korthed beskrives således: en overfaldsmølle er en vandmølle, hvor vandet ledes i en rende ind over hjulet til lidt forbi dets højeste punkt og her falder ned på skovle, der fyldes med vand. Kombinationen af presset fra vandstrålen og tyngden af vandet i skovlene får hjulet til at dreje ca. 120 grader (det vil sige en 1/3 af en fuld rundtur), hvorefter det falder ud (og løber videre). Udnyttelsesgraden af vandkraften er 60-80 %.  

 

 

 

I selve beskrivelsen af Raade mølle hedder det i forannævnte specifikation: ”Raadegaards Mølle er en Græsmølle som maler om Vinteren for ongefærlig 36 Bønder i Everdrup og Toxverg Sogner. –”

Selve mølleværket skal ikke nærmere beskrives her. Værket kunne være mere eller mindre kompliceret alt efter, hvor mange funktioner, der var tale om: Én eller flere kværne, hejseværk, antal tandhjulsudvekslinger m. m.

Strids mølle, Kalundborg kommune. Bemærk det tilløbende vand. Foto: Anders Villadsen, november 2021.

Mølleskyld, kopskat, krigsstyr og bankhæftelse

Skiftende regeringer gennem tiden var – som i nutiden – stedse på udkig efter nye skatteobjekter. Begrebet mølleskyld kan sammenlignes med nutidens begreb ejendomsværdi. Bestemmelser og fastsættelse af mølleskylden gennem tiderne var genstand for nærmest talløse ændringer og konflikter. Selve mølleskylden fastsattes ved at møllens skatteevne blev omregnet til tønder hartkorn – se evt. Holger Hjelholt, jf. foran. Der blev skelnet mellem mølleskylden på selve møllen og mølledammen. I Matrikelkontorets koncepter til beregning af mølleskylden er under Raadegaard anført, at ”…Mølledammen er fritaget for Skyldsætning…. og ej taxeret til Skyldsætning, da den formedelst sin Dybde ikke kunde udmaales….”  ix]

Kopskatten blev pålagt bonden eller mølleren efter det antal ansatte, der var på gården eller møllen, og krigsstyrskatten udsprang af påtrængende behov for at finansiere landets krigsførelse.

I indberetningen

"Specification
over de paa Vordingborg og Tryggevælde
amter værende Møller og Møllesteder
med Forklaring over deris forhen hafte
saavel gamle som nye Mølle Taxter
item udi hvad Stand Samme nu
forefindes”

kan læses følgende oplysninger om mølleskylden (= ”ejendomsværdi”) for Raade mølle  [x]:

Vordingborg Amt

Nr.

Møllens navn

Gammel Mølleskyld Ao 1680

Nye Mølleskyld Ao 1690

   

Tønder

Skæpper

Fjerdingkar

Tønder

Skæpper

Fjerdingkar

Album

11

Raadegaards Mølle

5

-

-

2

7

1

-

Møllens værdi eller snarere skatteevne udtrykkes i enhederne tønder, skæpper, fjerdingkar og album.

Her nævnes eksempler på beskatning i 1700-tallet af mølleren i Raade Mølle med angivelse af møllerens navn:

1710

Jacob Larsens bidrag blev foreslået forhøjet således:

Første taxt

Anden Taxt

Forhøjelsen

2 Rdl.

4 Rdl.

2 Rdl.

Kilde: 303, Rentekammeret, Danske afd. Sjællands stifts renteskriverkontor. Krigsstyrkommissioner 1710-1714 for Sjællands stift, Kommissionsakter, pakke nr. 2243-328, folio 56

 

1711

Jacob Lauritsens Enke: 2 Rdl.

Kilde: 303, Rentekammeret, Danske afd. Sjællands stifts renteskriverkontor. Krigsstyrkommissioner 1710-1714 for Sjællands stift, Kommissionsakter, pakke nr. 2243-328, folio 139

 

1714

Lars Jacobsen: 5 Rdl.

Kilde: 303, Rentekammeret, Danske afd., Sjællands stifts renteskriverkontor 1717-1718, kopskats- og krigsstyrsmandtal for Sjællands Stift, pakke nr. 2243-331, folio 250

 

1717-1718

Navn

Kopskat

Krigsstyr

Summa

 Lauritz Jacobsenx), Møller

 1 Karl

 1 Pige

x) Lauritz Jacobsen er formentlig identisk med Lars Jacobsen ovenfor

1 Rdl. 80 Sk.

 

 

 

 

5 Rdl.

 

 

 

 

6 Rdl.   80 Sk.

 

 

 

 

Kilde: 303, Rentekammeret, Danske afd., Sjællands stifts renteskriverkontor 1717-1718, kopskats- og krigsstyrsmandtal for Sjællands Stift, pakke nr. 2243-331, folio 790.


Efter ”statsbankerotten” i 1813 skred kong Frederik VI til en reformering af pengevæsenet, som efter krige og andre tildragelser var i voldsom uorden.   Der blev oprettet en Rigsbank, hvis ledelse og virke – uden at sige det direkte og lidt forenklet – skulle holdes uafhængig af politisk indflydelse. Til sikkerhed for bankens drift vedtoges at pålægge stort set al fast ejendom den såkaldte bankhæftelse, som var et beløb på 6 % af ejendomsværdien, tinglyst som 1. prioritet på ejendommen. Raade mølles bygninger blev sat til en ejendomsværdi 690 rigsdaler, og Axel Fugls måtte som møller således tåle et behæftelsesbeløb på 41 rdl. og 38 ½ Mark, som dog i 1839 var indfriet  [xi].

 

Tilsyn med mølledamme

I Rentekammerets ”Forordning af 25. Juni 1790 angaaende skadeligt Vands Afledning til Agres, Enges og Mosers Forbedring i Danmark” er sidst i forordningen – lidt løsrevet fra forordningens øvrige bestemmelser - bestemt, at ”…… vedkommende Stift- eller Amtmand skal, ved Aaernes Eftersyn, ogsaa tilsee: om Vandmøllerne holde sig det lovlige Flodemaal efterretteligt, og hvor de intet skulde have, skal han besørge det efter lovlig Omgang bestemt. Dog skal det derved ikke formenes nogen Jorddrot, at stemme Vandet til visse Tider af Aaret, for derved at giøre Engene mere frugtbringende, naar det kan skee uden nogens Fornærmelse……..”

 

Mølletvang og mølletrang

I 1802 fandtes i hele kongeriget (uden hertugdømmerne) 855 vandmøller og 630 vindmøller [xii]. Det siger sig selv, at mølledriften var af stor betydning, dels for maling af kornet til mel og gryn til menneskeføde og også til dyrefoder. Også hæren var afhængig af møllerne, der forsynede hærens bagerier med mel.

Med henblik på at sikre denne forsyning lod Kongen opføre en del møller, hvis drift styredes af Kronen (”…. Kronens Tjenere skal søge Kronens Møller…”) I praksis skete styringen gennem det magtfulde Rentekammer, der igen delegerede opgaven til amtmændene.

Det skete, at der for en egn blev indført mølletvang, det vil sige, at bønderne var pligtige at benytte en bestemt mølle med henblik på at sikre tilstrækkelig forsyning af mel og andre mølleprodukter.

Der forekom mølletrang, hvor det har knebet for møllerne med at klare malingen. Foranstaltninger til imødegåelse af mølletrang blev indføjet i en kongelig forordning af 3. juni 1825, § 7, hvor det hedder:

7.

Til at anlægge nye Vandmøller udenfor de forhen anførte Tilfælde, eller til at forøge allerede tilværende Mølleværker til Meelmaling med flere Qværne, kan, uden Hensyn til, med hvilken Kraft de skulle drives, være sig Vand, Vind, Heste, Damp o. s. v. erholdes Tilladelse, naar enten:

a) ingen Meelmølle findes i én Mils Afstand fra det Sted, Møllen agtes anlagt paa, eller

b) de Mølle Eiere, hvis Værker ligge i ikke større Afstand, deri samtykke, eller endeligen

c) naar Mølletrang befindes

8.

Mølletrang antages at være i en Egn, naar det skjønnes, at de der værende Møller ikke beqvemmeligen for de besøgende kunne forestaae Malingen. Ved dette Skjøn skulle? komme i Betragtning de værende Møllers Beskaffenhed i Henseende til at besørge Malingen ikke blot hurtigen men ogsaa forsvarligen, Mølleeiernes Tilstand?, Egnens Befolkning, om deres Agerdyrkning er i Fremskriden), om Kornvarernes Forbrug har tiltaget formedelst formedelst større Afsætning eller formedelst deres Anvendelse til Huusdyrene o. s. v…….

Mølledriften var gennem flere hundrede år genstand for tydelig regulering af myndighederne, der også tilså, om der opstod mangel på møllekapacitet på en egn. I så fald blev der truffet nærmere foranstaltninger til ophjælpning af mølledriften………..

Reguleringen af mølledrift ændrede sig frem og tilbage gennem århundreder, og de lokale myndigheder blev ofte anmodet om at indsende diverse redegørelser for mølledriften. Stiftamtmand Otto Krabbe blev så forbitret over at skulle beskrive ”øde” møller, at han meddelte Rentekammeret, at ”…. Det, som ej er til, kan man ej heller taksere…”. Han synes til slut at have indtaget det standpunkt at lade Rentekammeret skrive, som det lystede uden, at han gad svare på dets skrivelser…..  [xiii].

I 1823 fandt kong Frederik VI (eller kom forslaget i virkeligheden fra Rentekammeret?), at tiden var inde til en reformering af landets mølledrift. Reformeringen skete ikke uden tilløb, idet der først måtte findes kyndige mænd til at løse opgaven, dernæst måtte Rentekammeret inddrages og til sidst vel også amtmændene. Den 15. april 1823 nedsatte Kongen en kommission, alle bestående af dengang reputerede personer, der fik til opgave at arbejde efter følgende kommissorium  [xiv]:

Vi Frederik den Sjette
af Guds Naade Konge til Danmark

De Venders og Gothers Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken og Lauenborg

Vor synderlige Bevaagenhed! Da det maa ansees at være af største Vigtighed at bortrydde de Hindringer, som de matrikulerede Møllers formeentlige Eneret lægger i Veien for Agebrugets Fremme derved, at den vanskeliggjør Forbrugen af Kornvarerne i formalet Tilstand samt Udførselen af samme i forædlet Tilstand som Gryn og Meel, der kunne udholde Sammenligning med det fremmede, saa have Vi allernaadigst fundet det for godt at udnævne Eder Os elskelige Adam Vilhelm Greve af Moltke til Grevskabet Bregentved, Ridder af Dannebrogen, Vor Kammerherre, deputeret i Vort Rntekammer samt for Vore Finantser og Medlem af Vor Direction for Statsgiælden og Den Synkende Fond [xv]; Hermann Løvenskiold, Ridder af Dannebrogen, Vor Kammerherre og Deputeret i Vort Danske Cancellie; Anders Sandøe Ørsted, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Doctor Juris, Vor virkelige Etatsraad og Deputeret i Vort Danske Cancellie, Troels Kongslev, Ridder af Dannebrogen, Vor virkelige Etatsraad og Committeret i Vort Rentekammer, Jonas Collin, Ridder af Dannebrogen, Vor virkelige Etatsraad og Deputeret for Vore Finanser; Caspar Friderich Lassen, Doctor Juris, Vor virkelige Etatsraad og Assessor i Vor Højeste Ret, samt Michael Lange, Assessor i Vor Højeste Ret, til at ræde sammen i en Commission for at overveie og give allerunderdanigst Forslag, deels i Almindelighed, om og hvilke Foranstaltninger i Henseende til de matrikulerede Møller paa Landet i Vort Rige Danmark maatte kunne foretages, saaledes at der gives en friere Adgang til Møllers Anlæg, end den, som for nærværende Tid finder Sted, deels i Særdeleshed

1.  om de nuværende Landgjældsmøllers [xvi] Rettigheder vil kunne antages at strække sig videre, end til den egentlig Meelmaling til Brød, og altsaa ikke til Formaling af Korn til Creatur Føde, som et forbedret Agerbrug maatte lede til

2.  om Landgjældsmøllerne, naar dem forbeholdes Brugen af Vandkraft og i alt Fald tillige af Vindkraft til deres Møllers Drivt, ikke bør taale Oprettelsen af nye Møller, der drives ved anden Kraft og in specie Hestemøller, naar ikkun disse ei, imod Lovens 5 Bogs 11te Capitels 5. Artikel, anlægges af egentlige gaarddrivende Bønder; og

3.  om, paa hvilken Maade Deres Majestæts Finantser kunne erholde Godtgjørelse for den Afgang i Indtægter af Mølleskylds-Hartkorn, samme mueligen vilde komme til at lide, naar nogen Forandring i ovenmeldte Henseende maatte af Os allernaadigst blive besluttet.

Dette gives Eder hermed tilkiende. Thi er det Vor allernaadigste Villie og Befaling, at I, saa snart som muligt, begynde og fuldende Eders Forhandlinger i ovenmeldte Henseende, hvorefter I have at indsende Eders allerunderdanigste Beretning og Forslag til Vort Rentekammer, igjennem hvilket samme bliver Os allerunderdanigst at forelægge. Dermed skeer Vor Villie. Befalende Eder Gud! Skrevet i Vor Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn den 15de April 1823.

Under Vor Kongelige Haand og Segl
Frederik R


Nu var opgaven at fremlægge forslag til en reform af møllevæsenet næppe let, og arbejdet trak ud. Den 10. april 1824 – altså omtrent et år efter kommissionens nedsættelse, efterlyste Kongen hos Rentekammeret ”…. om (Commissionen) har fremmet sine Forhandlinger, og om Resultatet af Samme ikke snart kan forventes allerunderdanigst forelagt.”

Rentekammeret skyndte sig at videresende Kongens forespørgsel til kommissionens medlemmer og tilføjer som et P. S.: ”For at den Commissionen afæskede Oplysning kan meddeles, vil vel et Møde være nødvendigt”. – Kongen modtog den 25. maj 1825 gennem Rentekammeret en foreløbig skrivelse fra kommissionen om dens arbejde, hvad der fik Kongen til at resolvere: ”Denne Beretning har været Os allerunderdanigst forelagt, og ville vi allernaadigst forvente, at denne vigtige Sag endnu i Løbet af indeværende Sommer kan blive Os allerunderdanigst forelagt til endelig Afgjørelse.”

Denne og flere påmindelser førte imidlertid ikke til et resultat, og nu havde Kongen fået nok. Han sendte den 16. december 1824 denne utvetydige ”rykker” til Rentekammeret, der skyndsomst videresendte den til kommissionens medlemmer:

”Gjentagne Gange og senest ved allerhøyeste Rescript af 24de August dette Aar, haver Vi allernaadigst paalagt Vort Rentekammer at indsende allerunderdanigst Oplysning, hvorvidt den ved Vor Resolution af 11te Marts forrige Aar anordnede Commission til at overveie og gjøre Forslag angaaende en forandret Indretning af Møllevæsenet paa Landet har fremmet sine Forhandlinger.

Da Kammeret endnu ikke har efterkommet denne Vor allerhøyeste Befaling saa ville Vi herved allernaadigst have Samme erindret desangaaende samt tillige paalagt at foranledige, at Resultatet af Commissionens Forhandlinger inden føie Tid vorder Os allerunderdanigst forelagt, paa det at denne for Landet saa vigtige Sag snarest muligt kan finde endelig Afgjørelse.”

Hvilket herved tjenstligt tilmeldes velbemeldte Commission til behagelig Efterretning.

Rentekammeret den 21. december 1824

Rentekammeret kunne den 17. januar 1825 oplyse, at den efterhånden noget pressede kommission nu havde afsluttet sine forhandlinger, samt at den håbede i begyndelsen af februar s. a. at kunne fremsende sin forestilling om møllevæsenet. Dette håb bristede dog, idet et udkast til en ny forordning – efter at Kongen sendte endnu en rykker den 19. marts ”Befalende Eder Gud!” - først blev sendt til Kongen den 29. marts 1825.

Den 3. maj 1825 meddelte Rentekammeret meddelte Kongen ”….. Idet vi herved i dybeste Underdanighed fremlægge fornævnte Forestilling og Udkast til Deres Majestæts allerhøyeste Bedømmelse, skulle vi, da vi, efter at have taget Sagen i nøyeste Overvejelse, ikke kunnde andet, end aldeles tiltræde de af Commissionen fremsatte Forslage, allerunderdanigst indstille Samme til allerhøyest Approbation.” Det var måske for ikke at sinke sagen yderligere, at Rentekammeret så hurtigt og tydeligt anbefalede kommissionens forslag.

Endelig, den 3. juni 1825 trådte den nye forordning i kraft, hvorved der blev åbnet mulighed for at forbedre eksisterende møller, og for at opføre nye melmøller og grynmøller; dog kun hvis der ikke fandtes en melmølle inden for 1 mils afstand ag stedet for den nye mølle, eller hvis eksisterende mølleejere inden for denne afstand gav deres samtykke, eller hvis der af andre grunde var mølletrang. Forordningen bevirkede vistnok kun få nye møller, men til gengæld skete der omfattende forbedringer af eksisterende møller. Forordningen (se bilag) omfatter 14 paragraffer og var som nævnt kommet til verden med forsinkelse. At der opstod forsinkelse kan næppe undre henset til, at kommunikation mellem kommissionens medlemmer om udformningen af de første udkast til en forordning må betragtes som besværlig set med nutidens øjne – var der lige så mange meninger, som der var kommissionsmedlemmer? Bilagene til resolutionsprotokollen kunne tyde herpå. Som eksempel på flere særstandpunkter er (som bilag) medtaget grev Adam Moltkes bemærkninger til udkastet til den nye forordning om møllevæsenet.

Ydre begivenheder og omstændigheder i Axel Fugls og Marie Kirstine Pedersdatters levetid

Axels og Marie Kirstines tilværelse var naturligt præget af livet i det nære samfund, ikke mindst deres livsgerning i Raade Mølle. Der skete dog ting af stor betydning i det omgivende samfund, begivenheder og strømninger, som de måske – måske ikke – fæstnede sig ved. På egnen har befolkningen har dog nok drøftet de store landboreformer, så som bondefrigørelsen og udskiftningen af jorderne, som forløb fra slutningen af 1700-tallet til er midten af 1800-tallet. Også englændernes bombardement af København i september 1807 har de hørt om, og land-brugskrisen 1818-1824 med kornpriser, der nåede bunden, har haft sin betydning for bønderne og møllerne. Om familien har hørt tale om den vadmelsklædte Peder Hansen fra Lundby i Sydsjælland, der gik fra sted til sted og agiterede mod godsejernes overgreb og for husmænds og fæstebønders ret er nok sandsynligt. Peder Hansen var medlem af bevægelsen Bondevennerne, der krævede bondens forhold forbedret.

Også ude i Europa skete der store forandringer i Axels og Marie Kirstines levetid. Axel var 17 år, da den franske revolution rasede. Derefter fulgte Napoleonskrigene, og da Kong Frederik VI ved freden i Kiel i 1814 blev tvunget til at afgive Norge, at har det sikkert givet anledning til megen bekymring blandt bønder og møllere. De spændinger i Sønderjylland, der førte til 3-års krigen 1848-50, har nok også været et varmt emne, når familien, der da bestod af enken og børnene, var samlet og byggrøden skulle sættes til livs.

Møllerparrets sidste tid

Møller Axel Fugl døde den 2. maj 1840 ifølge Everdrup kirkebog i en alder af 69 år. Af folketællingens og kirkebogens oplysning tør vel sluttes, at han må være født omkring 1771-72.Holmegaard Gods’ skifteprotokol viser, at Axel Fugls afgang ved døden er anmeldt den 13. maj 1840, hvor han benævnes husmand. Han efterlod sig 9 børn, hvoraf 4 umyndige, se foran. Hans enke Marie Kirstine ønskede at hensidde i boet uden skifte, hvad de myndige arvinger sam-tykkede i.

Efter Axels død overtog sønnen Johannes Axelsen, der var væver, lejemålet, og Axels enke Marie Kirstine kom på aftægt hos denne og hans familie, jf. folketællingerne 1850 og 1855. Et gennemsyn af Everdrup kommunes forhandlingsprotokol for sogneforstanderskabet viser, at Marie Kirstine ikke modtog fattighjælp.

Marie Kirstine Pedersdatter døde den 24. januar 1857 i Everdrup sogn i en alder af 75 år, hvilket indikerer, at hun blev født omkring 1782. Der ses intet offentligt skifte efter Marie Kirstine Pedersdatter, der formentlig ikke ejede noget af værdi.

Afslutning

Denne fortælling om Axel Fugl og Raade mølle og møllehistorie er til ende. Jeg bringer en tak til Fladså Arkiv v/ Inger og Povl Hansen samt godsejer Steffen Olsen-Kludt, Raadegaard for værdifuld hjælp til fremfinding af kilder.

Skulle læseren ønske at drøfte fortællingen med mig, er hun/han velkommen til at kontakte mig.

Anders Villadsen
Byens Mose 15
4400 Kalundborg

Anders Villadsen/ 13. januar 2022.

Kilder og noter

[i] Rigsarkivets digitaliserede database DAISY, Præstø amt, Branddirektoratet for Præstø amt, Brandtaksationsprotokol for Bårse herred, opslag 45

[ii] DAISY, Everdrup kirkebog (Enesteministerialbog) 1807-1814, de to sidste sider

[iii] Præstens fulde navn var Lago Mathias Wedel ifølge S. V. Wiberg: ”En almindelig Dansk Præstehistorie”, bd. 1, 1959. Wiberg. I en note hedder det: ”Besat af en betænkelig og upaalidelig Erhvervstilbøjelighed”.

[iv] Geodatastyrelsen, Everdrup sogneprotokol, opslag 113 og 114.

[v] Rigsarkivet, Rentekammeret, Dansk-tysk Forstkontor: Indberetninger om de private skove (1805-1848), pakke nr. 3322.388, Præstø amt 1839-1848

[vi] Sigurd Jensen: ”Raadegaard, Everdrup sogn, Bårse herred, Præstø amt” i ”Danske Slotte og Herregaarde”, Ny samling, bd. 1 (2. del), 1944, side 686

[vii] Rigsarkivet, DC-117-Vordingborg Rytterdistrikts birk, Auktionsprotokol 1807-1809 F 5

[viii] DAISY, Vordingborg nordre birks skøde- og panteprotokol 1832-1836, 2. afd., folio 232 B, skøde tinglæst 27. februar 1834. Skødet er underskrevet af Drude Margrethe Muus’ lavværge R. Gjellerup.

[ix] Rigsarkivet, 303, Rentekammeret, Danske afd., Matrikelkontoret 1806-1844, Koncepter til beregningsprotokol (sogneprotokol), 26 Bårse herred, pakke nr. 61, læg: Præstøe Amt, Baarse Herred, Everdrup sogn

[x] Rigsarkivet, Danske afd., Kammerkancelliet: Betænkninger og efterretninger ang. vand- og vejrmøller (1761-1761), pakke nr. 2215-242

[xi] Rigsarkivet, CA-046, Vordingborg amtstue, 1813-1865, Bankhæftelsen, pakke nr. D-90

[xii] Wikipedia

[xiii] Historisk Tidsskrift, bind 10, række 2 (1932-1934) I, ”Ansættelsen til Mølleskyld i Christian V.s Matrikel” af Holger Hjelholt

[xiv] Rigsarkivet, 303, Rentekammeret, Danske afd., Bilag til resolutionsprotokol 1823-1825, pakke nr. 2411-178

[xv] Den synkende fond var en særlig konto i Kurantbanken til statsgældens forrentning og nedbringelse, se ”Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse”, I, 1. bind side 484

[xvi] Ifølge ORDBOG OVER DET DANSKE SPROG er en landgjældsmølle en mølle, der er bortfæstet af ejeren, mod at der svares ham en særlig afgift.