Flintemosesangen

elsket og sunget - dengang som nu

C. E. F. Weyse's melodi til "Der er et land, dets sted er højt mod Norden".

 

"O, Flintemose, tusind skønne Minder
du vækker i mit Hjerte mangen Gang.
Du har ej stolte Taarne eller Tinder,
dog kan du stemme Hjerterne til Sang.
Hvor er her skønt med Dale og med Banker,
hvor højtidsfuldt det er at hvile her.
De hvide Huse mellem Humleranker,
staar skinnende i Aftensolens Skær.

 

Ja, hvor Naturen her er skøn at skue,
pragtfuld staar Skoven klædt i lysegrønt.
Og Køer græsser mellem Engens Tue,
hvor Bakken snor sig malerisk og kønt.
Paa Markens Hegn, der blomster Roser vilde,
fra Gærdet strømmer frem Violens Duft.
I Busken lyder Nattergalens Trille,
saa frejdigt i den friske Sommerluft.

 

Med raske Vingeslag sig Maagen løfter,
hen over grønne Eng og blanke Vand.
Det Genlyd gi'r i Præsteskovens Kløfter,
naar Kirkeklokken ringer over Land.
Fra Bakkens Top man skuer Smaalandshavet,
en blaalig Stribe rolig, klar og lang.
I Aftenrøden Solen blev begravet,
forstummet er al Fuglekorets Sang.

 

Men midt om Dagen er der Liv og Røre,
saa kukker Gøgen glad fra Bøgetop.
Saa kan man Stærens glade Fløjten høre,
saa flagrer Storken fra sin Rede op.
Og Lærken svinger sig paa lette Vinger,
imens den gi'r en lystig Melodi.
Den kaade Hest omkring i Tøjret springer,
saa fyldes alt med Liv og Harmoni.

 

 

I starten af 1980'erne spurgte lederen af Brøderup Plejehjem Agnes Jensen, om Fladså Arkiv havde "Flintemosesangen", hvis ikke ville hun sørge for, at arkivet fik en kopi. Indtil da havde jeg aldrig hørt om denne sang, så naturligvis sagde jeg på arkivets vegne ja tak til tilbuddet. Og fra den stund, da jeg sad med teksten i hånden og smånynnede den for mig selv, faldt jeg med et brag for denne lille perle af en hyldest til et stille og dejligt landskab, nemlig Flintemose.

I august 1983 skulle der være sogneuge i Everdrup, og arkivet fik en henvendelse om eventuel medvirken i arrangementerne. Da var det, at Flintemosesangen randt mig i hu. Jeg kørte til Bækkeskovstræde for om muligt der at kunne hente oplysninger om sangens skaber, Fritz Jørgensen. Da oplysningerne var i hus, lavede jeg en lille tryksag med sangteksten og en lille historie om Fritz Jørgensen. Den lå omdelt ved hver eneste plads ved kaffebordet i Everdrup Samlingshus den aften historiefortælleren Karen Hansen fra Vindbyholt tryllebandt en hundredtallig forsamling med sin fremragende fortællekunst.

I kaffepausen blev Flintemosesangen sunget. Det var et stort øjeblik. Jeg følte, at samlingshusets tag løftede sig og blev båret oppe af Fritz Jørgensens inderlige og hjertevarme hyldest til sit Flintemoseparadis. Siden den dag i århundredets begyndelse, da den senere statshusmand, der mestrede det danske sprog så smukt og rigt, satte sine følelser på print, er hans sang blevet husket og sunget. Måtte den blive kendt af endnu flere og langt ud i fremtiden blive sunget som dengang og nu. Den fortjener det.

"Der er et land ...." er angivet som melodi til Flintemosesangen. Efter trykningen af sangen blev jeg klar over, at der faktisk er fem danske sange, der indledes med ordene "Der er et land ...", men det er C. E. F. Weyse's melodi til C. J. Boy's sang "Der er et land, dets sted er højt mod Norden", som Flintemosesangen skal synges på. Til versene kan også bruges melodien til "Droslen slog i skov sin klare trille" komponeret af ??????

Originaludgaven af Flintemosesangen har muligvis haft seks vers. Sangen er sandsynligvis skrevet i begyndelsen af 1920'erne.

Foto af Fritz Jørgensen med hustru og deres to børn.

Frits Oluf Peder Jørgensen blev født den 27. marts 1889 i Flintemose, i huset der nu har adressen Flintholm 1, som den ældste af en børneflok på 10. Han døde i 1966 i Næstved. Hans forældre var parcellist Rasmus Jørgensen og hustru Anna Sofie Andersen.

Et muntert væsen og et vågent øje for omgivelsernes særpræg var Fritz Jørgensen udstyret med. Han skrev legende let, malede og lavede mange tegninger og karikaturer, bl. a. i moderens kogebog, der blev gemt bort, når der kom gæster på besøg.

Fritz Jørgensen gik i den gamle Flintemose skole (nu Flintemosevej 28, her var skole 1822-1960), men kun hveranden dag. Han tjente rundt omkring på gårdene, indtil han i 1934 blev statshusmand i Bækkeskovstræde.

Skulle der være nogen, der ligger inde med andre tekster eller tegninger fra Fritz Jørgensens hånd, tager Fladså Arkiv naturligvis gerne imod - helst originaler, men kopier kan bruges. Også beretninger om Fritz Jørgensen og hans familie har vor interesse.

Tekst: Anne-Lise Pallesen, fhv. arkivleder.