Fra tirsdag d. 1. april til tirsdag d. 15. april 2014 på
Korskilde Bibliotek, Korskildevej 2 A, Brøderup
viser Fladså Arkiv og Lokalhistorisk Forening i Fladså i samarbejde med Korskilde Bibliotek en udstilling om Den 2. slesvigske Krig i 1864. Der vil blive vist effekter, personlige breve og informationer om krigens forløb.
Udstillingen vil være tilgængelig i bibliotekets åbningstid fra kl. 8.00-22.00. I den selvbetjente åbningstid er der dog kun adgang med sundhedskort og pinkode. Læs mere herom på https://bibweb.naestved.dk/korskilde-bibliotek.